Efteråret er på mange måder en periode med svære valg når det kommer til ens tøjvalg. Det ene øjeblik kan det være dejlig sensommer med nærmest sommerlige vejrforhold, mens det det næste øjeblik kan være tæt på frysepunktet med regn og blæst. Efteråret er dog derfor også en spændende tid med mange forskellige muligheder når det kommer til tøjvalg og stil. Her på redaktionen har vi, blandt alle de hundredevis af nyheder som strømmer ind i butikken i øjeblikket, udvalgt vores favoritter til efterårssæsonen.
Udvalget i diverse efterårskollektioner kan ofte være lidt overvældende, når man skal til at finde tøj til efterårsgarderoben. Hvad er man egentligt ude efter og hvad er værd at investere i? Vi har udvalgt vores egne favoritter og argumenteret for, hvorfor man lige præcis bør investere i disse produkter.

Mikael Vallin: Kreativ skribent og uhelbredelig tøjnørd
Hvilket produkt anbefaler du til efteråret?
- Til efteråret og vintersæsonen er en af de vigtigste beklædningsgenstande for mig en blazer i en grov kvalitet som tweed eller flannel. Jeg har valgt en blazer fra Etro, som har et rigtig flot nedtonet ternet mønster i forskellige nuancer af brun, blå og beige, der fungerer sammen med alt lige fra blå denim til bomuldschinos og bukser i flannel i jordnære farver. I sensommeren og det tidlige efterår kan blazeren bruges alene, mens man senere på efteråret kan supplere med et halstørklæde, en tyk trøje og evt. en vest. Blazeren går bedst i selskab med et slips og en pynteklud i brystlommen i en mat kvalitet såsom uld eller bomuld, men kan også sagtens bæres alene. Den har desuden et helt magisk inderfor og en smagfuldt kontrastfarvet inderside i kraven... Hvad, er det nok mener du? Jeg kunne ellers forsætte i evigheder...

Johanna Bexér: WebredaktørHvad kommer du til at investere i her til efteråret?
- Jeg vil satse på en ny weekendtaske fra Baron, da jeg kommer til at bruge en del tid på farten. Lige præcis denne weekendtaske har et mere råt udseende og er fremstillet i ruskind, hvilket er et materiale som, i kombination med en mere elegant påklædning, kan skabe en fin balance mellem at være velklædt og samtidigt afslappet. Desuden har tasken en helt perfekt størrelse, så jeg har plads til lidt ekstra, så behøves jeg ikke at begrænse mig i samme grad, hvilket jeg ikke er så god til.

Rasmus Motten: Skribent og stylist
Hvad er din efterårsfavorit?
- Til efteråret vil jeg anbefale en zip-trøje (trøje med lynlås), eller nærmere bestemt en full-zip i uld, som ifølge mig er utrolig alsidig Jeg kommer blandt at til at gå med den i sensommeren sammen med en lækker skjorte, jeans og sneakers. Senere på efteråret, når kulden kommer krybende, kommer jeg i stedet til at anvende trøjen under en blazer, eksempelvis suppleret med et slips, et par pæne bukser og et par brune brouges på fødderne.
Jon Carrington: Redaktionschef og skribent
Hvad vil du anbefale til efteråret?- I mine øjne findes der ikke meget der hører lige så meget til efteråret som et par tan/kastanjefarvede brouges. Kombiner dem med et par flanelbukser og en mørkeblå blazer eller mere afslappet med et par jeans og en hvid oxfordskjorte. Modellen herunder kommer fra den britiske skoproducent Cheaney, som jeg har en lille svaghed for. Med priser der er lidt lavere end de mere kendte Crockett & Jones, har jeg valgt at investere i modellen "Arthur III", som er lavet på en fin læst og i høj kvalitet.

Evelina Svantesson: Fotograf
Hvad er din efterårsfavorit?
- Regnjakken: Eftersom skandinavien er et regnfuldt område og jeg godt kan lide at bruge min tid udendørs, så vil regnjakken uden tvivl blive min efterårsfavorit. Personligt ville jeg gå efter en håndlavet model fra svenske Stutterheim, som er en unisexmodel der både er funktionel og ser flot ud. En uundværlig beklædningsgenstand til efteråret.
Tekst: Jon Carrington, Care of Carl
Foto: Evelina Svantesson, Care of Carl