Er du nysgerrig på hvordan vi som arbejder på Care of Carl går klædt til forår? Vi spurgte nogle af vores kollegaer hvilke tanker de har gjort sig omkring påklædningen til foråret og sommeren.
Tekst: Jon Carrington
Foto: Charlotte Håkansson
Publiceret
28-03-2018
MIKAEL VALLIN: STILRÅDGIVER & SKRIBENT
Til foråret kommer jeg sandsynligvis til fortsat at klæde mig meget tone-i-tone rent farvemæssigt. Lag på lag, når temperaturerne tillader det, gerne med indslag fra mod-stilen. En tynd militærinspireret bomuldsjakke som bliver brugt i kombination med min safarijakke, en tyndstrikket vest og slips i matte materialer i samme farve som jakken. Kombiner det med lyseblå jeans og mørkebrune ruskindsloafers, gerne uden strømper og med et ruskindsbælte i samme nuance som skoene.
DAVID BRINK: INDKØBER & SKRIBENT
Jeg handler ret spontant, og min garderobe er bygget op af relativt klassiske elementer, som købes ind løbende efter lyst eller behov. Jeg bliver let inspireret; af en person jeg ser på gaden, en stemningsfuld sang eller en gammel film. Jeg er nostalgisk og selvom jeg køber det meste af mit tøj nyt, kommer det til udtryk i den stil og det univers jeg køber mig ind i, som ofte afspejler en eller anden historisk periode.
Til foråret vil du se mig cykle rundt i København med et stort smil på munden, iført en hårdfør fieldjacket fra Fay kombineret med Andersen-Andersens sejlivede sømandsstrik. Jeg foretrækker mine jeans simple i et klassisk snit, og APCs Petit Standard er for mig det 21. århundredes Levi’s 501. Sneakers er det klare valg, og giver et naturligt twist til en ellers meget voksen stil.
JON CARRINGTON: REDAKTIONSCHEF
Til foråret tager jeg nok et skridt yderligere mod en lidt mere afslappet og preppy stil, efter jeg gennem mange år, har gået klædt i blazer og slips. Uanset hvor kliché-agtigt det lyder, så har jeg svært ved ikke at blive draget og inspireret af den afslappede og seje stemning som Ivy League universiteterne udstråler og stadig er forbundet med.
JONATHAN PETERSSON: STYLIST
Denne sæson klæder jeg mig semi-dresset og en smule mere afslappet end hvad jeg plejer, med klassiske produkter i en skøn og forårsagtig farvepalette. Det skal være stilrent og komfortabelt, som her, med en klassisk popover skjorte til et par bukser med høj talje. Jeg vælger tøjet omhyggeligt for at finde noget som kan bruges afslappet, men samtidigt kan dresses op, med eksempelvis et slips eller et par randsyede sko, hvis lejligheden kræver det.
HENRIK NYGREN: INDKØBS- OG SORTIMENTSANSVARLIG
Foråret er nok den sværeste tid på året, når det gælder valg af tøj. Det ene øjeblik er det koldt og blæser, det andet skinner solen og det føles som sommer. Derfor vælger jeg tøj som let og enkelt passer til forholdene.
Et par solide marineblå chinos fra Incotex med en t-shirt fra President's, mens du har en grovstrikket bomuldstrøje fra franske AMI lige ved hånden. Det siger sig selv, at jeg skal investere i et par hvide Achilles fra Common Projects, som i øvrigt passer rigtigt godt til det meste.
Vi vil meget gerne høre hvad du har gjort dig af tanker for tøjet her til foråret, og hvordan du selv vil gå klædt.
Hvad synes du om denne artikel?