Rejser: tre franske klassikere

Frankrig er en destination, som har lokket rejsende til i mange århundreder. Unge adelsmænd i 1600- og 1700-tallet havde Paris som et af de nærmest obligatoriske stop på deres såkaldte "Grand Tour", den ofte flere år lange rejse, som dengang blev anset for at være en del af en førsteklasses uddannelse. Det var ikke mindst englændere, der inkluderede en "Grand Tour" i deres uddannelse, og efter at have krydset den Engelske Kanal var det naturligt at lade første stop være netop Paris.

Der findes dog mange andre fantastiske rejsemålsklassikere i landet. Lad os kigge nærmere på tre af dem.

Biarritz



Ved Atlanterhavskysten lidt nord for grænsen til Spanien finder vi den tidligere fiskerby Biarritz. Måske var det netop nærheden til og strejfet af den baskiske kultur, der lokkede blandt andet den franske præsident og kejser Napoleon III hertil i midten af 1800-tallet. Hans hustru Eugénie lader til at have været mindst lige så begejstret for stedet som sin mand. Det var muligvis også hende, der havde størst udbytte af de afslappende kystomgivelser. Napoleon opførte et majestætisk sommerpalads på hovedstranden Grand Plage for at hædre sin hustru. Et palads, som stadig findes – nu som det femstjernede Hotel du Palais, der anses for at være et af Frankrigs førende klassiske hoteller. I årenes løb har blandt andet Bing Crosby, Frank Sinatra og Jayne Mansfield været blandt gæsterne.

Tilbage til 1800-tallet, hvor forfatteren Victor Hugo skrev: "Jeg er ikke stødt på noget sted i verden, som er mere hyggeligt og perfekt end Biarritz. Venlig befolkning og lyse flotte huse, vidtstrakte klitter, fint sand, store grotter og et pragtfuldt hav – Biarritz er fantastisk. Det eneste, jeg frygter, er, at Biarritz kommer til at blive for populært."

Det blev ret populært, for det var minsandten ikke kun det franske kejserpar, der interesserede sig for Biarritz. Byen udviklede sig hurtigt til mødested for det europæiske bourgeoisi. Aristokrater og kongelige omgikkes flittigt hinanden i den lille by. En af de tilbagevendende gæster i anden halvdel af 1800-tallet var engelske Edward VII, som tilbragte en måned om året her. Det siges dog, at det var uden hans hustru, og at han i stedet havde andre damebekendtskaber med til at holde sig med selskab.

Biarritz udviklede sig i starten af 1900-tallet til lidt af Atlanterhavskystens Monte Carlo, hvor startskuddet sandsynligvis var åbningen af byens kasino i 1901. De kommende årtier var Edward, Prince of Wales, en af dem, der regelmæssigt drog dertil med hustruen Wallis Simpson. Hun startede efter sigende rejserne med opfordringen "Chill the champagne, pack the pearls and tune up the Bugatti."

Ernest Hemingway, Rita Hayworth og Charlie Chaplin er bare nogle få af alle dem, der besøgte Biarritz for at slappe af på standsmæssig vis.

Den glamourøse stemning lever stadig videre, og det er en trendsikker badeby, som er et overbevisende alternativ til den franske riviera. Her finder man førsteklasses shopping og fashionable hoteller, som stadig byder på indslag af den baskiske kultur og mad.

I midten af 1900-tallet skete der dog noget, som for alvor kom til at påvirke historieskrivningen for Biarritz. Da blev filmen "Solen går sin gang" – baseret på en roman af Hemingway – indspillet i Biarritz. Regissøren Peter Viertel var en dedikeret surfer, som så mulighederne med de ofte dramatiske atlantiske bølger, der rullede ind mod Grand Plage og Côte des Basques. Rygtet spredte sig hurtigt, og Biarritz blev og er den dag i dag stadig Europas hotteste destination for surfere.

Chamonix



Vi finder alpinsportens vugge i det hjørne af kortet, hvor tre nationer mødes: Frankrig, Schweiz og Italien. Chamonix ligger ved foden af Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc, som knejser 4.810 meter over havet. I flere hundrede år har turister fra hele verden valfartet til området for at klatre, vandre og stå på ski. De mødes af blandt andet en dramatisk og spektakulær dalsænkning, som er omgivet af stejle bjergvægge med spidse toppe og fyldt med gletsjere. Det anses for at være et af de absolut smukkeste steder i Alperne, hvor man er garanteret en storslået kombination af natur- og skioplevelser.

En milepæl i Chamonix-historien kom i 1741, da to englændere opdagede området, der var som et "hav af is". Det tog ikke ret lang tid, før stadig flere engelske adelsfolk blev lokket dertil af de særprægede dale og gletsjere. Det blev til endnu et stop på deres "Grand Tour"-rejser.

Næste vigtige årstal er 1786. I august det året blev Chamonix-fødte Michel-Gabriel Paccard og Jacques Balmat de første til at bestige Mont Blanc. Det var den højeste top, der nogensinde var blevet besteget, og desuden var det den første bjergekspedition, hvor man besteg et bjerg for sin fornøjelses skyld. Dette blev startskuddet til udbredt udforskning af andre dele af Mont Blanc-massivet. Turister og eventyrere fyldte Chamonix-dalen som aldrig før.

Godt et århundrede senere blev området pludselig betydeligt mere lettilgængeligt, da Chamonix for første gang blev forbundet med jernbanenettet i 1901.

Besøgende, der blev lokket til disse alpemiljøer, var hidtil kommet med henblik på vandring eller klatring, men efter at Chamonix havde været vært for den første vinterolympiade nogensinde – eller "internationale vintersportsuge", som det hed dengang – blev de hurtigt fristet til at tackle skråningerne på ski.

Dette var i 1924, og fire år senere blev verdens første tovlift bygget i Chamonix.

I starten gik skiløberne efter bakkerne, som lå i ganske lave højder, men med tiden kom man til at kigge mere opad. Resultatet blev, at Chamonix har udviklet sig til et sandt paradis for offpiste-skiløb. Her kan man nyde uovervindelige faldhøjder i kombination med Alpernes flotteste terræn.


Kuriosum 1: Bjergtoppen Aiguille du Midi ligger i massivet i området, og fra Chamonix kan man køre med tovbane i 20 minutter op til toppen 3.842 meter over havet. Tovbanen blev bygget i 1955, og den var i mange år den højest kørende kabinelift i verden. Den rekord er slået i dag, men tovbanen stadig verdensførende, når der gælder lodret stigning.

Kuriosum 2: Mary Shelley, den engelske forfatter, som uden tvivl er mest kendt for sin roman om Frankenstein, opholdte sig en hel del i Chamonix, og stedet er med i beretningen om det kendte monster.

Evian


Nogle kilometer længere nordpå ved kanten af Genevesøen finder vi vores tredje rejsemål: Évian-les-Bains. Interessen for den lille by opstod under "la belle époque" – den periode i Frankrigs historie, der strækker sig fra omkring 1870 og frem til første verdenskrigs udbrud i 1914. Det var en periode, som i vidt omfang var præget af vækst, sorgløshed og tro på fremtiden.

Det var imidlertid allerede i slutningen af 1700-tallet, at det særprægede vand i området gjorde sig bemærket. En syg engelsk adelsmand, som længe havde forsøgt at finde et lægemiddel for sine problemer med nyresten, var på besøg i området og drak af det lokale vand – og følte sig meget bedre tilpas! Han fik spredt rygtet om den mirakuløse drik, og eftersom den europæiske overklasse allerede havde en vis interesse for behandlinger med mineralholdigt vand, var succesen som kurby i hus.

Vandet begyndte så småt at blive fyldt på flaske, og resten er … ja, historie. Vandvirksomheden, som tog navn efter stedet (dog uden brug af accenten), har nu om dage udbredt sine flasker til butikker og restauranter i hele verden. Flaskerne fyldes med de vanddråber, som efter sigende er 15 år (!) om at dryppe ned langs bjergene ved Évian-les-Bains og dermed har rig lejlighed til at ophobe godt med mineraler.

I 1905 bestemte borgmesteren i Évian-les-Bains, at man skulle opføre et storslået hotel med udsigt over Genevesøen op til et kommende besøg af den engelske konge Edward VII (netop, den flittige besøgende i Biarritz). Evian Royal Palace slog dørene op i 1909, men Edward VII nåede dog aldrig at besøge hotellet, før han afgik ved døden.

Det blev til gengæld et populært rejsemål for andre europæiske kongelige og aristokrater, der yndede at gennemgå forskellige sundhedskure på institutter, som var blevet etableret i området (i dag ville vi jo nok kalde dem spaer). Udsigten fra hotellet med det lyseblå vand, som Alperne spejler sig i, og indånding af den klare luft fik man med i købet under sit ophold. I hotellets gæstebog finder man såvel Greta Garbo som præsidentparret Jackie og John F. Kennedy.



Évian-les-Bains er stadig en populær destination med et udbud, som omfatter førsteklasses hoteller, behandlinger, naturoplevelser, kasino – og en traditionsrig golfbane. Da planerne om et nyt stort hotel begyndte at florere lige i starten af 1900-tallet, købte vandvirksomheden Evian et stykke jord og anlagde en 9-hullers golfbane. Med placeringen 500 meter over havet og med udsigt til Lausanne blev banen straks en succes hos besøgende, som lod sig forføre af den henrivende beliggenhed og de imponerende omgivelser. I 1922 blev banen udvidet til 18 huller.

Kuriosum: Også rock- og sportsstjerner har tilsyneladende fået øjnene op for det naturskønne tilflugtssted. Det var eksempelvis her, den franske fodboldspiller Zinedine Zidane rejste til for at slippe væk fra pressen efter skandalen ved VM i 2006 (hvor han blev udvist i slutningen af finalen efter at have nikket en skalle til en af de italienske modstandere).

Tekst: Maria Soxbo
Foto: Getty Images