I dette indlæg har vi valgt at sætte fokus på rygsækken og hvordan den kan anvendes på en alternativ og stilfuld måde, sammen med et jakkesæt.
Alle har på et eller andet tidspunkt haft en rygsæk og specielt under skoletiden, hvor alt fra skolebøger til idrætstøj skulle bæres frem og tilbage. Rygsækken anses af mange som et ungdommeligt og ikke særlig stilfuldt alternativ og mange "ældre" foretrækker hellere en skuldertaske. Vi mener dog, at rygsækken sagtens kan bruges til andet end skole og fritidsudflugter og vi har derfor givet et eksempel på hvordan man kan sammensætte rygsækken med et jakkesæt, så den i stedet indgår som en stilfuld accessorie.
Vi har valgt en uforet og tynd jakkesæt fra Oscar Jacobson sammen med en hvid t-shirt. Hertil har vi suppleret med et par pæne hvide sneakers samt et par klassiske pilotsolbriller fra RayBan, som er med til at tilføre noget kant til sættet. Rygsækken er et forholdsvist uformelt stykke tilbehør og derfor giver det god mening for helhedsindtrykket at supplere jakkesættet med sneakers og en hvid t-shirt, så stilen bliver stilfuld, men med en afslappet attitude.
Tekst: Jonathan PeterssonBillede: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?