Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Lind
Der er skrevet side op og side ned med litteratur om ure. Om hvordan man bærer dem, og hvordan man ikke bærer dem. Liberalt og konservativt nørderi omkring uret, kan let blive for meget. Der findes ”regler” for hvordan og hvornår du kan have en hvis form for ur, lige såvel som regler for når du absolut ikke må og kan. Og så videre.
Vi vil indlede med at sige, at dit armbåndsur er til for at nyde. Et godt ur er et værktøj, men har også i mange tilfælde stor betydning for sin ejer og dennes stil. Uret siger rigtig meget om personen hvis arm det sidder på. I dag skal vi fokusere på det, at bære et altid aktuelt sportsur i stål. Disse går ofte under navnet ”tool watches”, da mange modeller bliver benyttet som et værktøj for dykkere, piloter, chauffører og andre håndværksmæssige kategorier, hvor uret har en central funktion. Fælles for dem alle er, at de ofte har en robust karakter med et urværk af stål.
Stilmæssigt kan urene på en effektivt måde, give formelt tøj et mere afslappet stilindtryk, samtidigt med at et velgjort kvalitetsur forhøjer stilen betydeligt, også på mere uformelle outfits. Noget som vi ikke kan priotere nok, er at uret sammen med skoen, er grundlæggende for hele mandens tøjstil. Du kan bære et meget dyrt jakkesæt og skjorte, men hvis uret ikke er på samme niveau som tøjet, trækker uret ofte helhedsindtrykket ned. Lige såvel har sko som ser billige ud, og er dårligt lavet, en tendens til at ødelægge stilindtrykket af et håndlavet italiensk jakkesæt. Bærer du derimod et mere enkelt jakkesæt, sammen med et kvalitetsur og håndsyede sko, fungerer dette perfekt, så længe tøjet har en god pasform.
Præcist som med alt andet tilbehør findes der forskellige måder at gøre det på når man skal gøre dem til en del af dit outfit. Normalt bærer man sit ur til alle ens forskellige outfits, hvilket heller ikke er forkert. Dog kan du få dit ur til at harmonere endnu mere med dit outfit, hvis du gør dig nogle få overvejelser. Disse overvejelser kan også være værdifulde at huske på, når du skal købe et ur.
Farven på urets ring også kaldet kransen og urets urtavle kan blive en rigtig fin stildetalje. Et ur med en blå urtavle og krans harmoniserer godt med toner i beige, brunt, blåt, gråt, grønt og egentlig alle farver som fungerer godt sammen med den blå tone. Naturligvis kan du også bære dit blå ur til sort. Det lyder lidt underligt at sige at det er forkert at bære dit Patek Philippe Nautilus eller dit Audemars Piguet Royal Oak med blå tavle til et sort outfit, men hvis du har flere ur farver og flere muligheder at vælge i mellem, kan det være en god idé at finde ud af hvilke toner som matcher bedst sammen.
Et sportsur med stålfarvet krans og hvid urtavle er et meget godt valg, da denne matcher godt sammen med alle tænkelige farver og matcher rigtig fint sammen med manchetten på en hvid skjorte i en god bomuldskvalitet. Sportsure hvor stållænket byttes ud med et håndsyet armbånd af læder kan gå hen og blive meget stilforstærkende, da læderfarven harmonerer med dit bælte og dine sko. De såkaldte NATO-bånd er også en klassisk måde at sætte dit personlige præg på dit ur.
Det ur vi matcher i vores eksempel har en tidløs sort urtavle med et touch af cremefarvet tritium luminova og er et af de mere sjældne ure. Den sorte urtavle og kransen kan naturligvis bæres til alle farver, men gør sig ekstra godt i outfits hvor sort har en central rolle. Det klassiske mat børstede stållænke som udgør urets armbånd, fanger med sit karakteristiske design let opmærksomheden til det trænede øje. At lade din kashmircardigan matche med urets gule index er så nørdet at visse mænd ryster på hovedet, mens andre vil synes det er en sjov og fin detalje. Med det rette kendskab og viden kommer dit sportsur til at løfte din stil markant og kan blive basis for konversationer og bekendtskaber med ligesindet personer.I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.