Oplever du af og til, at du føler dig lidt for velklædt? Eller vil du bare give dine mere klassiske outfits et mere afslappet præg? Vi hjælper med at pin pointe mulige steder at sammenflette det velklædte med det sportslige, for elegante kombinationer som kan bruges både formelt og uformelt.
Tekst: David Brink
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret
28-08-2018
De fleste genkender nok følelsen af at være usikker på dagens beklædning, og hvorvidt man er ”overdressed” eller ”underdressed”. I bund og grund handler det meget om at iføre sig tøj man føler sig godt tilpas i, for når det føles godt ses det, og så udstråler man en troværdighed og ro som fjerner eventuelle spørgsmålstegn om din påklædning.
Det er ikke nogen nyhed at tøj som er inspireret af sportens verden typisk er ret komfortabelt, fordi det i udgangspunktet nok oprindeligt har tjent et formål af mere ergonomisk karakter end æstetisk. Vi har ændret måden vi klæder os på de seneste årtier, og sportsinspireret tøj har fået en markant større rolle i den moderne mands garderobe. Derfor er det også oplagt at udnytte de fordele der kan være i et forbinde det historisk set velklædte med en mere samtidig tilgang til tøj som ofte indebærer sportsinspireret tøj som sweatshirts,
sneakers og polotrøjer.
Det er ikke så vigtigt at tøjet historisk har været forbundet til sport, så længe det er fremstillet efter samme principper og standarder som det tøj det kombineres med. Et par håndsyede
Common Projects matcher let et par håndsyede Incotex bukser, på samme måde, som en groft vævet Sunspel piqué går let og elegant i hånd med en ukonstrueret Gigi blazer.
Med respekt for historien, håndværk og tradition har vi i dagens indlæg givet tre bud på hvordan du sammensætter outfits der bygger bro mellem det velklædte og sporty.
1. Chinos og sneakers
Et par sandfarvede, dressede
chinos er muligvis en af de mest ikoniske ting i herregarderobens historie, og er blevet anvendt flittigt af velklædte mænd gennem det seneste århundrede. At mixe et par chinos med et par hvide sneakers er en perfekt kombination for den som er ude efter et semi-dresset og sporty look. Match gerne med en eksklusiv, strikket hoodie for at knytte det dressede og det sporty sammen.
2. Polotrøje under blazeren
Dette er i princippet ingen ny kombination: blazer og polo. Mange har prøvet – og fejlet – og det har nok givet en fejlagtig opfattelse af potentialet af denne cocktail. Det kan godt være at
polotrøjen blev opfundet til tennissporten, men i dag er den synonym med en velklædt og tilbagelænet stil som, i rette udførsel, stort set er på niveau med de afslappede og ukonstruerede blazere som er så eftertragtede i dag.
3. Rugby over skjorte og slips
Sidste bud er egentlig også en klassiker som vi bare ikke ser så ofte. Med stærk inspiration fra de amerikanske IVY-league universiteter og den tilhørende livsstil vil vi gerne slå et slag for det gode gamle preppy look. Vis dine sande farver og bryd den klassiske kontors uniform ved at smide en solid ”rugger” (rugby trøje, red.) over
oxfordskjorten og dit club tie. Det løfter det kedelige af sættet samtidigt med at du holder et højt stilniveau.