En fold eller et opslag, af den ene eller den anden slags, er en simpel og interessant måde at variere udtrykket på dine bukser, og tendensen er lige så populær denne sæson, som dem har været de foregående.
Tekst: David Brink
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret
20-07-2017
Det er en dejlig, afslappet mulighed for at lufte anklerne i løbet af sommeren, men foruden det rent komfortmæssige, er et enkelt rul eller to også en simpel måde at vise en ubesværet og nonchalant fornemmelse for stil, uden at det virker for påtaget. Skal du have frisket spillereglerne op – eller vil du bare inspireres – så læs med herunder, for grundlæggende tips til at smøge bukserne op.
Simpel fold
Fold
buksen op bare én enkelt gang, ca. 1-2 cm, alt efter smag og proportioner. Buksen bør i dette tilfælde ikke blive for kort, og skal helst hvile på toppen af skoene eller præcis over anklerne, lidt afhængigt af fodvidden på buksen. Prøv eventuelt at vride buksen lidt langs kanten, så folden ser lidt tilfældig ud og ikke virker påfaldende.
Tip: Ægte denim og rockabilly-nørder vil gå efter en enkelt, men markant fold på 3-4 cm, som viser selvedge kanten på deres jeans.
|
Kraftig fold
Fold buksen, som i foregående eksempel – og fold den så igen. Husk at folde den præcist og uden ujævnheder, så den får en lidt skarpere kant, og ikke folder skævt inde under opslaget. Buksebenets samlede længde må også gerne være samme som foregående, men kan lige så vel være en smule kortere. Den lidt kraftigere kant på buksen skaber en fin kontrast til de blottede ankler (både med og uden
strømper), og kan gå an at blive anvendt lidt mere stumpet.
Tip: Er buksen lidt mere regular, kan du med fordel folde den 3. gang, for et look som går mere ind og sidder mere slankt omkring anklerne.
|
Opslag
Den tredje mulighed for at tilføje en kant på dine bukser involverer en tur forbi din skrædder, da tilføjelsen af et såkaldt bukseopslag er permanent, og skal udføres og syes af en kyndig person. Da skrædderen syer, fastgør og presser opslaget, får dette en skarp og mere formel kant, som hæver stilniveauet betydeligt. For ikke at skabe for stor forvirring, giver det derfor også bedst mening at få udført denne detalje på et par bukser som i forvejen har en vis formel karakter, eventuelt kendetegnet af pressefolder. Det betyder ikke, at det ikke kan se tjekket ud, hvis du bytter
oxfordskoene ud med et par stilrene hvide
sneakers. Opslaget kan være mellem 3-5 cm højt, alt efter din højde.
Tip: Ønsker du et mere stumpet look, bør buksen være smallere i fodvidden. Omvendt, med en mere almindelig fodvidde, må buksen absolut ikke være for kort.
|
Ideelt til: Formelle bukser i hør, bomuld og uld.
Hvad synes du om denne artikel?