Vinterens bidende kulde kan gå gennem marv og ben, og selvom man gerne vil holde sig varm, skal det helst ikke være på bekostning af stilen. I dagens indlæg har vi fokuseret på hvordan du kan kombinere det praktiske med det stilfulde og klæde dig på til kulden med stil.
Tekst: Emanuel Kristing
Foto: Evelina Lind
Publiceret
07-02-2019
Norden er fantastisk på mange måder, men lige når det kommer til vinteren, så er den både mørk og kold. Derfor kan det være en udfordring når man gerne vil være velklædt, men samtidigt skal kunne klare den bidende kulde. Med for meget eller for tykt tøj kan man hurtigt komme til at se knap så elegant ud, men det er der heldigvis råd for. I dagens indlæg kommer vi med et par tips til at kunne klare vinterkulden med stil og det handler i særdeleshed om at vælge de rigtige materialer og kvaliteter.
Rullekravetrøje
En rullekravetrøje i merinould eller kashmir er altid et sikkert valg i vinterperioden og er både sofistikeret og elegant på samme tid. Den kan både bruges til hverdag og fest og den høje hals beskytter godt mod vinterkulden, samtidigt med med at både merinould og kashmir tilpasser sig i forhold til temperaturen og er utroligt varmende i forhold til tykkelsen af materialet.
Handsker
Når kulden er ubarmhjertig, er det godt med et par stilfulde og varmende handsker. Det er selvfølgelig op til dig selv om handskerne skal være i uld eller skind, men spørger du os, så foretrækker vi et par kvalitetshandsker i skind, da de både holder længere og passer godt med sko i læder eller ruskind. Personligt elsker vi Hestras peccary unlined, som har en utrolig flot overfalde. Denne model er dog uforet og på de koldeste dage råder vi dig i stedet til at vælge et par som er foret.
Hue
En hue vil muligvis ødelægge din frisure, men på de koldeste dage er den ganske uundværlig. Igen vil vi anbefale en i 100% kashmir, da materialet er noget af det bedste til at holde varmen i.
Fløjlsbukser
Et par fløjlsbukser passer utrolig godt til vintersæsonen, både i udseende og i forhold til materialerne. Den kraftige fløjlskvalitet er ekstra varmende på de kolde dage og den teksturerede overflade passer godt sammen med vintergarderobens grovere kvaliteter. Vi synes især at fløjlsbuksen fungerer godt i jordnære farver og nuancer af brun, men afhænger selvfølgelig også af dine personlige præferencer.
Varmt overtøj
Når det kommer til overtøjet er der primært to strategier du kan vælge at følge. En tykkere jakke med en god og varmende foring, eller et tyndere alternativ, hvor du derimod bygger op med lag-på-lag. Følger man den første strategi så er en varm dunjakke et rigtig godt alternativ, da dun isolerer og varmer utrolig godt og med sikkerhed holder dig varm. Ønsker du en længere model, så kan du i stedet gå efter en parka-jakke med en god isolering.
Hvis du ønsker et lidt mere klassisk og elegant alternativ, så kan du også vælge en frakke og i stedet bygge op med lag-på-lag. Det kan eksempelvis være med en rullekravetrøje, som nævnt tidligere, en varmende vest og tilbehør, som handsker, hue og halstørklæde.
Hvad synes du om denne artikel?