Slowear - et moderne eventyr

For os på Care of Carl er en af de store milepæle i vores rejse, lanceringen af vores ”Italienske afdeling” i 2014. Den markerede en vigtig udvikling af vort sortiment, som nu betød, at vores udvalg af varemærker havde nået det allerhøjeste niveau. Et af de firmaer som var med os helt fra starten, var Slowear. Med fire specialiserede brands under sin skræddersyede paraply, har firmaet gennem et halvt århundrede suppleret den moderne mand med det mest essentielle i garderoben. Slowear er navnet på moderskibet, som ejer de fire mærker: Incotex med sine verdenskendte bukser, Zanone med innovative strik, Glanshirt med sine afslappede hverdagsskjorter og Montedoro, som laver jakker og overtøj. Vores udvalg af Slowear-familiens brands har udviklet sig siden begyndelsen, og dette efterår introducerer vi Glanshirt i tillæg til Incotex og Zanone.

Slowear har stille og roligt opbygget et ry for ekstraordinær kvalitet og tidløs, italiensk stil. Når man investerer i produktion og innovation, i stedet for dyre marketingskampagner, er det afgørende at levere et produkt i verdensklasse. Skulle du nogensinde selv have forsøgt at Google dig frem til, hvem der laver de bedste herrebukser, er du med garanti snublet over Incotex fra Slowear. Men det er ikke alene vigtigt at lave et godt produkt, man skal også være konsekvent, og på denne måde har Slowear gennem årtier opbygget en enorm loyalitet og forkærlighed blandt sine fans rundt omkring i verden. Hele eventyret begyndte nær Venedig i 1951 og på invitation fra familien Compagno, valgte vi at rejse til Italien for at lære mere om virksomheden og dens fantastiske historie.

TUREN GÅR TIL VENEDIG

I det nordøstlige hjørne af Italien, omtrent hvor Adriaterhavet slutter og øst bliver til vest, ligger den spændende region Veneto, og regionens hovedstad Venedig. Uvirkeligt smukt, som taget ud af en Bond-film, flyver vi over den fabelagtige lagune, hvor tusindvis af floder og søer skærer gennem landskabet, før vi lander i lufthavnen opkaldt efter den berømte opdagelsesrejsende Marco Polo. Næsten som en ironisk kommentar til den følelse af spænding og eventyr vi føler forud for dette besøg, og som et tydeligt hint om stedets historiske betydning. Vi begiver os fra fastlandet i båd, og sætter kurs ud mod horisonten og en vag silhuet af byen i det fjerne. Selvom byen og dennes historie er vidt berømt, kan det stadig virke lidt ubegribeligt – tanken om ”Den flydende by”, en tusind år gammel by, bygget midt i en lagune af hundredevis af øer, og konstrueret på et fundament af træ og sten.



Som vi nærmer os byen, skyder høje, majestætiske paladser op som padehatte, til vidne om området og byens tusind års storhed. ”La Serenissima”, ”Den Fredfyldte”, er byen kaldt af poeter og forfattere, og det er tydeligt hvorfor. Vi smyger os gennem byens til tider meget smalle kanaler, og nyder den meditative ro, som findes i den let gyngende båd, noget som står i kontrast til det tydeligt, hektiske turistmylder, vi kan observere på land. Det er svært at komme helt uden om turismen, og man kan ikke slippe forestillingen om, hvordan byen så ud, dengang deres største bekymring omfattede en invasion af Napoleon eller det Osmanniske rige – ikke amerikanske og japanske turister. Trods sine blot 50.000 indbyggere, har byen årligt mere end 25 mio. besøgende, og byens naturlige begrænsninger efterlader heller ikke meget plads til andre erhverv end turisme, fiskeri og lidt landbrug på de små øer.



Men Venedig er ikke hvilket som helst sted. De har kæmpet mod Visigoter og Hunner, mod Osmannere og Franskmænd. Som maritim stormagt og kommercielt knudepunkt i Europa i nogle 1000 år, er det altså mildest sagt ekstreme prøvelser, venetianerne har været igennem, og det har unægteligt formet et folk, som man har største tillid til nok skal overkomme nutidens og fremtidens udfordringer.

ET FAMILIEFORETAGENDE

Vores vært på turen er den karismatiske Roberto Compagno som, sammen med sin bror Marzio, ejer og driver virksomheden. Oprindeligt etableret af deres far i 1951 i Mira nær Venedig under navnet Carlo Compagno Confezioni; en tekstilvirksomhed med speciale i benklæder. I dag er de, efter tilføjelsen af flere specialister, kendt under navnet Slowear. Og >specialister< er netop nøgleordet i denne sammenhæng, for virksomheden bygger på et solidt fundament, hvor der tages mindre hensyn til mode og tendenser end til kvalitet og innovation.

Det familiære i virksomheden strækker sig nu alligevel langt ud over de to brødres slægtsforhold. Alene de forskellige Slowear-brands fælles synergier vækker en familiefølelse, en følelse som bekræftes yderligere under vores ophold, hvor vi møder mange dygtige folk, som har arbejdet i virksomheden størstedelen af deres liv, og på naturlig vis, har knyttet bånd til stedet, som rækker ud over familiære forhold. Visse folk har været der siden faderens tid, altså som Roberto, der har været der i over 40 år.

RAF ELLER RAFFINEREDE LIVSSTILSPRODUKTER?

Da faderen i 1951 grundlagde sin virksomhed, lå Europa og Italien stadig i ruiner og der var blandt meget andet stor mangel på tekstilproduktion, hvilket var en god mulighed for Carlo Compagno, som i de første mange år producerede uniformer, herunder til den italienske hær og den britiske Royal Air Force. Med tiden udvikledes det ligeledes til civile arbejdsuniformer, og da Roberto og Marzio i begyndelsen af 1980’erne indtræder, sker der et vendepunkt i virksomhedens historie.

Firmaet stod ved en skillevej, og skulle beslutte, om de ville fortsætte med at producere for andre virksomheder som hidtil, hvilket reelt set betød, at de var tvunget til at flytte produktionen østpå. I stedet valgte de udvikle deres produkter med henblik på at sælge til private. Da deres store ekspertise lå i produktion af benklæder, faldt det naturligt at udvikle dette område og på den måde blev Incotex skabt som varemærke. Med sin let usentimentale klang, leder navnet, hvilket stammer fra tiden som stor tekstilproducent, måske ikke umiddelbart tankerne hen på skræddersyede bukser. Men det er i høj grad et firma, som har taget ejerskab over sin historie som producent, og som lægger meget stolthed indenfor alle aspekter af produktudvikling, forarbejdning og finish.

SKABELSEN AF SLOWEAR

”Monobrandbutikker er kedelige!” erklærer Roberto, mens vi sidder og snakker. ”Jeg elsker butikker hvor ejeren omhyggeligt har udvalgt sine varer og sat dem ind i en særlig kontekst”. Han lader til fra begyndelsen selv at have haft en vision om at gå ind i retail, men som han forklarer, er det svært at åbne en butik, som udelukkende sælger bukser. Trods et stærkt brand i Incotex, var det aldrig tanken at udvide sortimentet ved eksempelvis at sætte Incotex’ label i nakken på en skjorte eller i foret på en jakke. De besluttede sig i stedet for at opkøbe andre firmaer med fælles værdier og som virkelig var specialiserede på deres områder og op gennem årene opkøbte de jakkeproducenten Montedoro, hvor Giorgio Armani i øvrigt arbejdede, inden han startede sit eget label, samt Zanone og Glanshirt, for hhv. strik og skjorter. Disse fire brands dannede altså grundlaget for at konceptet Slowear blev undfanget, med evnen til at supplere den moderne mand med alt det nødvendige, samt ønsket om at skabe en modpol til fast fashion og vor tids overforbrug.

”Slowear er en livsstil, en filosofi som deles af vores 4 brands” fortæller han, og det er umuligt ikke at tænke på et andet koncept, som tog sin begyndelse i Norditalien tilbage i 1986, nemlig ”Slow Food”-bevægelsen, der opstod som en modsætning til det endnu mere kendte begreb ”Fastfood”. Det som de lærte fra Slow Food, var at man er nødt til at tænke sig om; Investere mere i det, spise mindre og bedre. Det samme er grundlæggende for tøj og det er tydeligt, at ethvert stykke tøj er utroligt værdifuldt for Roberto. Fra udvikling og innovation til selve produktion og finish af et par bukser, men også det etiske og moralske. Det handler blandt andet om at gøre det rette for miljøet, om at være med til at ændre folks forbrugsvaner, men også noget så konkret som at tage ordentlig hånd om sine ansatte, særligt dem på fabrikkerne, hvor det hele starter. Det er alt sammen værdier, som tillægges et Slowearprodukt, men som ikke umiddelbart er synlige. Et par Slowear chinos eller en Zanone sweater er noget værdifuldt og bør betragtes som en investering, der skal behandles med respekt og omtanke. Køber du rigtigt og tager vare på din investering, er du også sikret en længere levetid. Og det er fornuftigt både for dig selv og den verden, du lever i.

KUNSTEN AT PRODUCERE

Og for at kunne respektere et produkt, er det vigtigt at forstå det som ligger til grund for dets tilblivelse og den tid og energi som dygtige håndværkere har lagt i det. Når du eksempelvis køber et par bukser, starter et nyt liv for det specifikke stykke tøj, og det er let at glemme, hvilken rejse det har været igennem, før det kom i dine hænder. For et par Incotex bukser starter det hele med udvælgelsen af metervaren, altså selve stoffet, en meget delikat proces specielt fordi Incotex altid har lagt stor vægt på research og innovation. Når det eksklusive materiale er valgt, begynder de at udføre forskellige tests og behandlinger af metervaren. Der er ikke mange firmaer som selv er så involveret i fremstillingen og udviklingen, og det er noget som har resulteret i flere revolutionerende og patenterede metervarer, som eksempelvis deres ChinoLino og FlexWool, eller deres IceCotton, som blev udstillet på Milano’s videnskabelige museum, for sine ekstraordinært innovative egenskaber. Efter materialet er blevet behandlet og farvet, bliver buksens dele skåret og buksen realiseret i den valgte model og pasform. Denne del er utrolig ømtålelig, og involverer en lang række kontrolcheck, hvor buksen bliver efterset, så den lever op til den gældende standard for modellen.



En af Incotex’ store kvaliteter ligger faktisk i evnen til at være konsekvente. De arbejder ud fra en række faste pasformer og modeller som egentlig ikke har ændret sig i årenes løb, og grunden til at mange er så loyale mod deres produkter er netop garantien for den samme høje standard, hver eneste gang du handler. Det er en tryghed og troværdighed som er sjældent set i denne branche. Intet er overladt til tilfældighederne, og prøv for sjovs skyld at vende dine Incotex bukser på vrangen. Nærstudér detaljerne omkring gylpen, eller sømmene indvendigt ned langs benene, det er skræmmende veludført. Nu kunne vi i princippet være ligeglade med hvordan buksen ser ud indvendigt, men det er alligevel et vidnesbyrd om en grundighed og præcision som gennemsyrer hele virksomheden.

KURS HJEMAD

Vi har tilbragt dagen på fabrikken i den lille by Mira, på fastlandet ud for Venedig, og befinder os her under aften på en lokal restaurant i udkanten af byen, naturligvis med båden parkeret præcis neden for middagsbordet. Alting foregår med båd her. Og når Roberto forklarer, at han er vokset op på fabrikken, må vi antage, at han har tilbragt al sin øvrige tid ombord på en båd. Han manøvrerer gennem de små kanaler med stor autoritet og uden videre besvær, og det er meget behageligt at være i selskab af en mand, som i den grad er på hjemmebane. Mørket falder på og vi bliver sejlet hjem gennem byen, hvor de hvide paladser lyser himlen op. Der er en usammenlignelig ro; ingen både eller turister er i syne, og vi føler os hensat til en anden tid i historien. Hvem fik i grunden den vanvittige idé at bygge en flydende by af marmor? Spørgsmålet er egentlig overflødigt, nogle gange er det vigtigt bare at læne sig tilbage og nyde de smukke ting i livet. Uanset om det så er bemærkelsesværdig historie, storslået arkitek ur – eller et par enkle, velsyede bomuldsbukser.