Stildebatten: Dresscodes og dens relevans

De fleste af os har på en tidspunkt fået en invitation til en begivenhed, hvor der har været en tilhørende dresscode. Dresscodes som fænomen, er til for at hjælpe, og dens funktion er at få en større gruppe mennesker til at bære outfits på nogenlunde samme stilmæssigt niveau, til formelle og sociale begivenheder.

Dresscoden er altså noget som arrangøren kan opfordre gæsterne til at have på, for at sikre at eventet bliver som planlagt. Alle gæster ved mere eller mindre hvad de forventes at have på, og ingen risikerer dermed at komme over- eller underdressed. For mange er dresscoden en god retningslinje, da den i større eller mindre udstrækning giver en klar beskrivning af, hvordan man forventes at komme klædt. Man behøver derfor ikke selv at komme på et outfit som man tænker er passende til eventet.

Men er det så rigtigt eller forkert, at diktere hvad andre mennesker bør gå klædt i? Min mening er at det kommer meget an på hvilken situation man står i. Hvis det er et privat event, synes jeg det er op til arrangørens smag og holdning. Derefter kan gæsterne selv vælge, om de vil deltage eller om de vil tage afstand fra det, men det sidste hører nok til sjældenheden.

Selvfølgelig er jeg relativt partisk, da jeg er ganske begejstret for at dresse lidt ekstra op en gang imellem, og få lov til at fortolke en dresscode på bedst mulig måde, inden for de tilladte rammer naturligvis. Jeg tænker også de fleste af os synes det er skønt at få lidt pænere tøj på når vi skal til et event.

Det er med dresscodes, som med så meget andet her i livet: Sørg for først at forstå "reglerne", og derefter kan du sætte dit eget præg på det, inden for rimmelighedens grænser.

Når det kommer til mere almindelige begivnheder eller hverdagssituationer, er dresscodes dog et sjældent syn. Dresscodes på arbejdspladser er heller ikke et almindeligt fænomen i den moderne verden. Personligt synes jeg dog godt man kan forvente, at der er en grænse for hvad arbejdspladsen finder acceptabelt at møde op i.

En almen og meget vanlig opfattelse er, at det bør være ens egen beslutning om hvordan man bør klæde sig i alle sammenhæng, men det kan føre til lidt uheldige situationer. Ikke mindst i business-sammenhæng. Svenske ingeniører der skal til møde med japanske forretningsmænd, er et klassisk eksempel som jeg personligt har oplevet på nært hold. Svenskerne møder oftest op i lidt mere casual stil, med afslappede skjorter, jeans og sandaler mens japanerne møder op i et skræddersyet jakkesæt, oxfordsko, slips og hvad der ellers hører til. En dresscode i dette tilfæde, ville have være belejligt.

Bør man diktere hvad folk bør klæde sig i når de er på arbejde, og det ikke drejer som om specielle projektmøder? Skal man lade de ansatte i virksomheden bære præcist hvad de har lyst til, uden nogen som helst begrænsning eller retningslinjer? Hvor mødes den frie vilje og virksomhedens forventning om at de ansatte bør bære det rette tøj til den rette situation?

Afslutningsvis kommer vi til en af mine personlige favoritter: De selvopfundne dresscodes. "Sommerfin" er en evigt tilbagekommende fadæse, som efterlader lige så mange fortolkninger, som der er gæster til festen. I min verden klæder jeg mig ofte i et lyst jakkesæt af hør, skjorte, slips og ruskindsko uden strømper, mens en anden person møder op i shorts, t-shirt og sneakers. Anvend ikke selvopfunde dresscode, de skaber blot mere forvirring end gavn.

Dresscodes har i mine øjne definitivt stadig en funktion og nytte, hvis de anvendes og tilpasses korrekt. Hvis du er usikker på hvad dresscoden indebærer: Spørg værtsparret eller arrangøren, de kan med garanti hjælpe dig med at forstå den.