Stildebatten: Garderoben - kvalitet frem for kvantitet

Jeg har selv længe arbejdet på at reducere min garderobe, så den kommer til at indeholde færre stykker tøj, men af bedre kvalitet. Midt i processen med flytning til en mindre lejlighed i en større by, er det også blevet et rent praktisk behov i forhold til pladsen. Min kæreste og jeg selv deler en stor interesse i at skabe et hjem, som både er visuelt tiltalende, har en minimalistisk ro og samtidig er praktisk, velorganiseret og funktionelt. Effektive opbevaringsmetoder er en del af løsningen.

Under min læsning i bogen Petit Places blev jeg stærkt inspireret af arkitekturens betydning og af hvordan en mand som Walter Gropius, grundlæggeren af Bauhaus-filosofien i starten af 1900-tallet, skabte den moderne bolig. Boligformer, som skabte en stabil levesituation for flere personer på et mindre område. Hvordan man med enkle midler og få velvalgte ting kan leve et godt liv uden et stort fysisk areal.



På trods af at min garderobe nok indeholder flere jakkesæt, end de fleste mænd køber gennem hele deres levetid, står nok en tredjedel af mit tøj for cirka 80 procent af den daglige brug. Nu er lige min garderobe sikkert ikke repræsentativ for den gennemsnitlige mand, men jeg tror alligevel, at mange af os – uanset hvor interesserede vi er i tøj – kan konstatere, at ud af størstedelen af vores beklædningsdele, bruger vi kun en lille mængde af tøjet i garderoben regelmæssigt.

Vores ejendele optager ikke bare plads rent fysisk, men fylder i mange tilfælde også mentalt. Måske er det overdrevet at sige, at vi er ejet af vores ting, men der kan være lidt om det. Jeg tror, at det er ret almindeligt at føle, at meget af det tøj vi har, ikke er helt som vi gerne ville have det skal være. Dette er faktisk en af de grundlæggende strategier bag mode og tendenser, nemlig at vores tøj skal ændres med tiden, så vi føler, at det ikke længere er det helt rigtige og det derfor er nødvendigt at købe en ny udgave af en beklædningsgenstand, som vi måske allerede er i besiddelse af. 

En del af løsningen på dette problem er først at gøre sig klart, hvilke stykker tøj man virkelig har brug for og derefter beslutte sig for at købe dette tøj, når man finder det. Ikke at basere sit forbrug så meget på prisen som på det faktiske behov og den udnyttelse, man opnår af en specifik og velvalgt beklædningsgenstand.

Færre stykker tøj, som vi bruger hyppigere og er mere glade for, giver os ikke blot mere plads rent fysisk, men giver os også ro i sjælen. Det vi har brug for, er at ændre vores måde at tænke på og indse fordelen i at betale for kvalitet. Og gøre det mere socialt accepteret for mænd at købe tøj, som koster lidt mere. I længden bliver den samlede investering ofte mindre, end hvis man køber meget billigt tøj, som det hele tiden er nødvendigt at skifte ud.

En anden del af løsningen, som også er med til at styrke konceptet om bæredygtighed, er behovet for et velfungerende og gennemtænkt marked for brugt tøj til mænd. Køb af vintage beklædning er lige så ofte løsningen som at købe nyt. Også her ligger der stor værdi i at købe tøj af høj kvalitet, som stadig har en god værdi og en materialekvalitet som gør, at det ældes med værdighed.

For mit eget vedkommende vil et par af de gode luksusgenbrugsbutikker her i byen snart modtage en større mængde skjorter, hvis ærmer er lige et par centimeter for korte til mig samt nogle jakkesæt, hvis proportioner ikke længere helt passer til mine ønsker. De penge jeg får ind på salget, vil så kunne finansiere et par mere langtidsholdbare indkøb.