Stilskolen: Hvad er selvedge-denim?

Selvedge-jeans er et begreb, som man støder på igen og igen, når man kigger nærmere på bukser. Kort fortalt er selvedge-denim denimstof, der væves med en ægkant – det vil sige en kant, der forhindrer, at stoffet frynser. Denne kant er som regel hvid-rød-stribet og kan ses på indersiden af de jeans, der er fremstillet af denne type stof, hvis man smøger bukserne op. Lad os kigge lidt på historien bag fremstillingen af jeans for at forklare begrebet yderligere.

SELVEDGE NU OG DENGANG 

De fleste ved jo nok godt, at jeans ikke længere fremstilles på samme måde, som da Levi Strauss designede den første version af ikonet 501 i slutningen af 1800-tallet. Fremstillingsteknikkerne og materialerne har udviklet sig, og det samme gælder fremstillingen af denim. Groft sagt kom det store gennembrud for fremstillingen af selvedge-jeans, eller måske skulle man nærmere sige faldet, da den moderne og meget mere effektive projektilvæv begyndte at vinde terræn omkring 1950. Dermed blev de gamle klassiske skyttelvæve, som selvedge-denim blev fremstillet på, skiftet ud.

Hvad er selvedge-jeans? Et par selvedge-jeans er jeans, som er fremstillet af denimstof, der er vævet på en ældre type væv, som væver stoffet med ægkant – en kant, der forhindrer, at stoffet frynser. Denne kant kan du finde på indersiden af buksebenet i form af en hvid-rød-stribet kant.

Skyttelvæv, som væver selvedge-denim på det japanske væveri Japan Blue Co. Bemærk den skønne lyd af væven.

Hvis man ikke ved så meget om de forskellige typer væve, kan vi berette, at der er stor forskel på disse maskiner. Projektilvæven kan væve meget bredere stof og det med en højere hastighed end den gamle skyttelvæv, som langsomt arbejdede sig gennem smallere stykker stof, der ofte var mellem 21 og 32 tommer (man plejer at tale om tommer, når det gælder tekstilproduktion).

Begrebet selvedge

Så hvad har de tidligere nævnte væve egentlig med begrebet selvedge at gøre? Kort fortalt blev selvedge-denim udelukkende fremstillet på den ældre type væv (skyttelvæven) og forsvandt dermed stort set, da den mere effektive projektilvæv så dagens lys. Navnet selvedge kommer af, at når man væver stof på en skyttelvæv, laver maskinen færdige kanter i begge stoffets sider, såkaldte ægkanter eller "self-edge" i modsætning til mere moderne væve, hvor stoffet klippes af i kanterne og giver en mere frynset kant, som bagefter skal laves.

Husk, at ... Selvedge-denim ikke er det samme som rådenim. Rådenim er kendetegnet ved, at stoffet er uvasket og ikke har sliddetaljer, mens selvedge-denim er kendetegnet ved sin ægkant og kun fremstilles på skyttelvæve. Rådenim kan derimod fremstilles på alle væve.

En fordel ved ægkanten, som opstår på selvedge-stof, er, at den minimerer risikoen for, at stoffet rives i stykker. Produktionsprocessen er dog mere tidskrævende og dyrere, og stoffet kan fremstå mere varieret. Disse variationer og strukturer har dog i sig selv en vis charme. Det indså japanerne i anden halvdel af 1900-tallet, og de er i dag førende, når det gælder fremstilling af selvedge-denim. Når et par selvedge-jeans i dag kommer fra Japan, anses det dermed for at være et kvalitetsstempel, selv om der også findes flere andre velrenommerede producenter i lande som USA og Italien.