Hvad du klæder dig i om morgenen, sætter tonen for resten af dagen. Vi viser jer tre looks, der fungerer både til arbejdet, og til middag om aftenen med venner.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Gustaf Peterson
Publiceret
08-03-2022
Trods det at konceptet med dresscodes forsvinder fra den almene bevidsthed, er der mange der stadig kan opdele deres garderobe efter arbejdstøj og fritidstøj. Vil man væk fra denne opdeling, findes der i dag flere varemærker, der kombinerer det stilrene og elegante, med det behagelige og alsidige. De repræsenterer en stil du kan bære til alle lejligheder, fra kontoret og videre til restauranten.
Bomberjakken og loafers
Et kendetegn for den stil vi vil fremhæve, er anvendelse af farver, hvor nedtonede tone-i-tone kombinationer hører til det mest anvendelige. I vores outfit blandes mørke nuancer af blåt og brunt, med lysere toner i beige, for at skabe et harmonisk helhedsindtryk. Tøjet fremhæver yderligere en ting, der kendetegner den alsidige stil, som er kombinationen af en lidt pænere lædersko, med et ellers hverdagsagtigt outfit.
Jakkesæt og runners
Jakkesættet har selvfølgelig også en plads her. I en opdateret, lidt kortere model båret sammen med et par runningsneakers og en t-shirt med en grovere struktur, får jakkesættet et sporty og lidt flabet udtryk. Her tager vi i stedet udgangspunkt i en farveskala i blå, grå og hvid.
Overshirt og hættetrøje
Overshirten er blevet en hjørnesten i den moderne mands garderobe. Når den bæres over en hættetrøje, får du et outfit, der udstråler en afslappet, men alligevel gennemtænkt følelse. Resultatet er et enkelt outfit, hvor fokus er på monokrome basisprodukter.
Hvad synes du om denne artikel?