I julen 2021 er det endnu en gang tid til at samles for at fejre jul. Til lejligheder som denne, ønsker du at føle dig godt tilpas, og se ud som den bedste udgave af dig selv. Nedenfor kommer vi med tre eksempler på stile, du kan møde vennerne, kollegerne eller familien i.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Ted Olsson
Publiceret
04-12-2021
Juletiden handler om at mødes og hygge sig sammen, ofte i forbindelse med god mad og drikke. Passende påklædning til disse sammenkomster varierer naturligvis alt efter lejligheden og målgruppen. Uanset din hverdagsstil i andre sammenhænge kan vi nok godt blive enige om, at juletiden er den perfekte lejlighed til at gøre lidt ekstra ud af sig selv i forhold til det tøj, du ellers som regel går i. Nedenfor finder du tre forskellige kombinationer, man kan bruge til at hæve stilniveauet og udtrykket, uden at det for den sags skyld føles stift og alt for formelt. Mød venner og bekendte igen i en ny kombination af tøj, du trives i.
FLØJSJAKKESÆT OG RULLEKRAVEBLUSE
Jakkesættet er altid et sikkert valg ved lejligheder som julefestivitas, og for at gøre det hele lidt mere interessant vælger vi et jakkesæt i mørkegrønt fløjlsstof. Med en sort rullekravebluse får du et tidløst flot outfit, som føles mere afslappet (og mere bekvemt) end skjorte og slips.
BLAZER OG STRIKKET POLOTRØJE
Hvis du synes, at jakkesættet bliver lidt for meget, kan en enkeltradet blazer kombineret med et par flannelbukser være et godt alternativ. Også her vælger vi strik, en bluse med krave (eller langærmet polotrøje, om du vil), i stedet for en skjorte. Forneden bruger vi et par grove, sorte brogues, som vi synes er et lidt mere iøjnefaldende og sjovere indslag end f.eks. et par sorte oxfords. For at fremhæve julen på en mere subtil måde bruger vi en bordeauxfarvet pocket square.
SMOKINGJAKKE OG MERINOULDTRØJE
I stedet for at klæde dig i en hel smoking med alt, hvad det indebærer, vil vi opfordre til, at du prøver kun at bruge noget af tøjet. I dette tilfælde vælger vi en sort smokingjakke i fløjl, som tone i tone smelter sammen med det andet sorte tøj bestående af en rundhalset merinouldtrøje, jeans og chelsea-støvler.