Hektiske dage stiller høje krav til kroppen og fødderne. Med fokus på komfort, slidstyrke og funktion, viser vi tre sneakers der kan hjælpe dig med at komme igennem travle dage.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Ted Olsson
Publiceret
05-02-2022
Nogle gange kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Når man skal løbe mellem møder, hente børn i skolen, handle på vejen hjem, og samtidig nå at træne i løbet af aftenen, er det vigtigt at både sko og tøj kan holde til det travle liv. Slidstyrke og komfort er kodeordene for at dette kan lykkes, men det betyder ikke at man skal være flov over sit outfit. Med en smule inspiration fra sportens verden, er det bestemt muligt at klæde sig både funktionelt og flot, selv når livets puslespil føles helt umuligt at få lagt. Vi starter nedefra, og kigger nærmere på tre sneakers, der danner baggrund for stilen i en travl hverdag.
New Balance 327
Med modellen
327 fra
New Balance har det kendte varemærke vendt blikket bagud. Ved at dykke ned i arkiverne, har New Balance kombineret hvad de mener er de bedste dele fra forskellige løbesko fra 1970'erne, og har kombineret dette i en moderne udgave. Resultatet er en behagelig og funktionel hverdagssko, med et retroinspireret look. Den tykke bindesål bidrager med god støddæmpning, mens den teksturerede slidsål i i gummi, sørger for at skoene holder et godt greb på de fleste underlag. I vores outfit reflekterer vi skoens legesyge design, med en farvestærk kombination af blåt, grønt og rødt.
Common Projects Track Classic
For den som er ude efter en mere contemporary sneaker, har vi valgt at fremhæve modellen
Track Classic fra amerikanske
Common Projects. Varemærket er blevet kendt gennem et minimalistisk formsprog, hvor fokus har været på kvalitative materialer og en eksklusiv følelse.
Track Classic er den naturlige forlængelse af dette, og deres første model indenfor kategorien runningsneakers. Vi har valgt at kombinere skoene med monokromt tøj, hvor sporty materialer er i fokus. Den vind- og vandafvisende skaljakke vil beskytte mod elementerne, når man løber ærinder i byen, og tasken fra Porter-Yoshida rummer alt lige fra laptop til træningstøj.
Adidas Performance Terrex Voyager 21
Vores sidste par, bidrager med mest outdoor-følelse.
Voyager 21 tilhører
Adidas TERREX-kollektionen, og er en sko designet til at fungere lige så godt i storbyen, som i skoven. Den elastiske snøring er stort set blevet standard i terrænsko-segmentet, og giver skoene en pasform der smyger sig rundt om foden for maksimal komfort. Samtidig er de lette at tage af og på. Det øvrige look består af enkle og gennemtænkte produkter, der kompletterer skoenes outdoor-følelse, samtidig med at de beholder den ene fod i det urbane. Frem for alt, er det den quiltede jakke, og de polstrede bukser der står i centrum, og giver tøjet et helhedsindtryk.
Hvad synes du om denne artikel?