Når man investerer i sin sommergarderobe, er det let at glemme behovet for en jakke. Men når grillaftenen bliver til nat, eller vejret pludselig skifter, er det sommerjakken som kommer en til undsætning. Nedenfor giver vi tre eksempler på sommerjakker og på hvordan du kan bære dem.
Tekst: Martin johansson
foto: patrik johansson
Publiceret
26-07-2022
Den ultimative jakke at have på i løbet af sommeren er selvfølgelig helt at kunne undlade jakken. Men eftersom solen ikke altid skinner, og kulden kan komme snigende i løbet af aftenen, så bliver det nødvendigt at tilføje et ekstra lag til sin påklædning. Vi har udvalgt tre vidt forskellige jakker, og viser hvordan man kan bære dem i løbet af sommermånederne.
Denimjakken
Til at starte med, har vi en sand klassiker, når det kommer til sommerjakker: denimjakken. Den har været med fra tidernes morgen, men er stadig ligeså aktuel. I dag findes den tilgængelig i så mange afskygninger, at man kan finde en denimjakke, som passer en uanset stil. Vi har dog valgt at fokusere på den klassiske model med dobbelt brystlommer og en simpel krave. Bær den sammen med et par forvaskede blå jeans og kraftige loafers, for at få en moderne version af denim-på-denim-looket.
Regnjakken
Ingen vil vel egentligt tænke på at sommeren også indeholder sin del af regnvejrsdage. Når man bygger sin sommergarderobe, er det derfor let at se bort fra regnjakken, og bare at tage den første og bedste jakke på, når himlen åbner sig. Ærgerligt synes vi, eftersom der findes masser af stilfulde og funktionelle regnjakker. Stutterheims model Stockholm tilhører denne kategori. Det svenske varemærke producerer regntøj i et minimalistisk formsprog uden unødvendige detaljer. Resultatet er en regnjakke, som holder dig både tør og stilfuld.
Safarijakken
Med rødder i det britiske militær, er safarijakkens design udsprunget fra behovet om en praktisk, letvægts og sval jakke til soldaterne som var udstationerede i Afrika under det tidlige 1900-tallet. Jakkens åbne krave bidrog med nødvendig svale, dens fire lommer gav soldaterne masser af plads til opbevaring, og bæltet hjalp med at holde alt på plads under de lange marcher. Efter at jakken blev introduceret i modeverdenen af Yves Saint Laurant, blev jakken hurtigt et populært sommeralternativ til blazeren. Vil man bære den på bedst mulige måde, så er det bare om at følge eksemplet og style sig på samme måde som med en blazer. Ligesom med blazeren, fungerer den med alt fra slips til t-shirt. Vi har dog valgt en mellemting, og derfor kombineret den med et par pæne chinos, en forvasket denimskjorte og sneakers i ruskind.
Hvad synes du om denne artikel?