Tweed og flannel - to efterårsfavoritter
Mange stilinteresserede, inklusive os selv, kan skrive under på at tweed og flannel egner sig lige så godt i efterårsmørket, som en god bog gør foran pejsen. I dette indlæg redegør vi for hvordan du bedst bruger stilen, og hvilke mønstre og farver vi foretrækker.
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Evelina Lind
Publiceret
18-10-2018
Få produkter er bedre egnet til efteråret end dem i tweed og flannel. Mange af jer får sikkert tankerne over på Storbritannien, med store godser og gårde, men faktum er at produkterne har været flittigt brugt i alle samfundets klasser gennem tiderne. Måske fordi stoffet er både slidstærkt og varmende, og således egner sig godt til det kolde og barske klima som øerne mod vest er kendte for. I dag er produkter i tweed og flannel brugbare i en række forskellige sammenhænge, og kan kombineres i både formel og uformel sammenhæng.
Denne efterårsdag har vi valgt at bære tweedjakken med en varmende fintstrikket cardigan under, som lag på lag. På benene har vi iført os flannelsbukser som fungerer godt sammen med jakkens klassiske sildebensvævning. For at få en mere velklædt fremtoning, og uden at tabe den grovere struktur som er den røde tråd i dette outfit, har vi valgt en chambrayskjorte sammen med et grovstrikket silkeslips.
For at binde helheden sammen har vi valgt et par grove brogues med Dainite-såler, og for en sikkerheds skyld lader vi Barbourjakken følge med, i tilfælde af regn.
Hvad synes du om denne artikel?