Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Lind
Når det handler om at vælge en duft, starter vi lige kort med et ræsonnement med et strejf af filosofi. Duften du bærer vil være specifik, helt unik, så snart den kommer i kontakt med din hud. Alle parfumer reagerer og dufter anderledes på forskellige personers hud. Det vigtigste ved duften, du bærer er, at du virkelig kan lide den selv. Dette kan være vigtigt at huske på, når du køber en duft til din partner. Han eller hun vil naturligvis bære den duft, du kan lide og ønsker at købe, men vil kun elske at bære duften, hvis han eller hun også kan lide den selv. Uanset om en duft passer dig eller ikke, kan kun du selv afgøre.
Inden vi fordyber os i den interessante symbiose mellem duft og stil, skal vi lige undersøge en meget almindelig parfumerelateret misforståelse: Du kan lugte på en duft. At ”dufte” er således det samme som at afgive en lugt. Du kan ikke erstatte ”lugte” med ordet ”dufte” Man kan mærke duften af en parfume, men man kan ikke sige ”dufte på en parfume” brug i stedet for det korrekte ”lugte på en parfume” Godt sprogbrug er essensen af god stil, og god stil kan forstærkes af en god duft.
Dufte kan lynhurtigt tage os med til en anden tid og sted. Måske minder din favoritduft dig om kærlighedsfulde stunder med din morfar, hvor hans Perfume Cap D'Antibes fra Eight & Bob blev blandet med hans gamle flannelskjorte, pibetobak og træbåden i sad i, på de lune sommeraftener hvor vinden bar smukke noter af blomstrende spirea.
Hvad skal du tænke på, når du skal vælge din signaturduft. Det vil altså sige, en duft som du selv, samt dine omgivelser, vil forbinde med lige præcis dig. Start med de dufte du er nysgerrig på. Du kan udforske de dufte som personer der har inspireret dig, har båret. At købe små parfumeprøver, og selv gå med duften i en periode, er den bedste måde hvorpå du kan bedømme hvad der føles rigtigt. Vær ikke nervøs for at prøve dufte med underlige noter. At stikke ud fra mængden, på en spændende måde, er noget af det mest stilfulde du kan gøre.
Som vi nævnte tidligere, har mange mænd også en duftgarderobe. Måske en lysere, blomsteragtig duft med noter af citrus, bergamot og vetiver til dagtimerne, mens du måske bærer en tungere, krydret og endda lidt røget duft til aftenbrug? Tobak, oud, patchouli, sandeltræ og ambra, er nogle interessante noter at udforske. Parfume kan have forskellige priser, alt efter deres duftnoter.
Præcis som når du skaber din tøjstil, vil vi her opfordre dig til at bruge flere penge på færre dufte af høj kvalitet. En god parfume lavet på højkvalitative ingredienser, af dygtige parfumører, vil koste lidt mere, men giver sandsynligvis også en mere spændende duftoplevelse. De er ofte mere drøje, hvilket medfører, at de holder meget længere. Til sidst, det måske vigtigste råd vi kan give: Duften du bærer skal fornemmes af omgivelserne. Den skal ikke få folk på den anden side af gaden til at reagere. Din duft skal anes af nogen som er dig så nær, at komplimenten af din duft, bliver et spændende møde.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.