Sommetider er de mest enkle og minimalistiske tøjvalg dem, der skiller sig ud fra mængden. Denne uges påklædning tager udgangspunkt i minimalismen.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Ted Olsson
Publiceret
15-07-2021
Den skandinaviske stil, hvis man altså kan tale om sådan en, er på mange måder kendetegnet ved et minimalistisk designsprog. Dette kommer til udtryk hos flere skandinaviske mærker såsom NN07, Varsity og Filippa K, hvor der ofte er fokus på pasform, materiale og tekstur, frem for mønstre og logoer. I denne uge vælger vi at fremhæve nogle af vores skandinaviske varemærker i en påklædning, der viser, hvordan det mest enkle sommetider også er det bedste.
Med udgangspunkt i de absolutte grundelementer, T-shirt, chinos og sneakers, vælger vi at sætte ekstra fokus på tøjets materialer og pasform. De noget vide bukser giver påklædningen et afslappet præg, som går godt i spænd med T-shirten i 100 % hør, hvilket giver den et lidt krøllet look. Når det gælder skoene, vælger vi en model, hvor alt andet bortset fra det mest væsentlige er fjernet, i form af et par slip on sneakers. Her kunne vi egentlig vælge at læne os tilbage og være tilfredse med en enkel og minimalistisk påklædning. Men hvis man ønsker at tilføje noget mere, er tilbehør som solbriller, kasket, nogle smykker eller en totebag alt sammen gode alternativer, hvor det minimalistiske design går igen i vores valg.
Hvad synes du om denne artikel?