
Ugens outfit: Sømandsfrakken
Tekst: Martin Johansson
Foto: Oscar Glamsjö
Varemærket Gloverall bliver ofte sat i forbindelse med duffelcoaten, men deres sømandsfrakke holder også den højeste standard. Fremstillet i England i en tyk og grov uldkvalitet, og med en lige pasform, er den det selvfølgelige valg for den der vil se klassisk og elegant ud. Vi matcher det mørkeblå overtøj med en lysebrun polo i alpakauld og et par hvide jeans. Kontrasten mellem de mørke og lyse farver hjælper sømandsfrakken med at stå ud og tage mere plads i det samlede outfit, imens farverne på det resterende tøj, kompletterer hinanden godt.


På fødderne har vi et par mørkebrune Chukka boots fra Astorflex. Også her arbejder vi med konstrasterende farver, hvor den mørkebrune ruskind stikker ud med de hvide jeans. For at holde varmen under de kolde måneder, sørger vi for at have et ordentligt uldhalstørklæde, hue og et par forede handsker fra Hestra. Huen og handskernes farve matcher trøjen og støvlerne på en stilfuld måde, mens halstørklædets mere farveglade udtryk bidrager med en vis legesyge til vores outfit.