Tekst: Sebastian Frank
Foto: Oscar Glamsjö
Da vi nærmer os butikken Davidoff Brothers på gaden Rue Verdaine i Schweiziske Genève, er forventningerne høje. I det lille butikslokale gemmer der sig nemlig en af verdens primære samling af Omega Speedmasters, en samling der er højt anset af kendere af ure, og som indeholder håndplukkede modeller, som det har taget brødrene flere år at finde. Den yngste bror, Sasha, møder os uden for døren da vi nærmer os butikken. Indenfor venter der os en varm kop espresso og to lukkede skrin fyldt med sjældenheder. Sasha begynder ivrigt at fortælle om indholdet.
- For at gøre det lidt lettere, har vi forberedt to skrin. Den til højre er vores signaturskrin, også kaldt Speedmaster-skrinet, hvilket er en model vi fokuserer mest på. Her findes nogle af verdens mest sjældne Omega Speedmasters. Mange af urene har vi ikke lagt ud på vores hjemmeside, men de fleste er tilgængelige for den rette køber.
Urene i skrinet er nøje sorteret, hvor den ældste ligger længst bag ved, og den yngste ligger forrest. På den bageste række aner vi nogle af deres såkaldte ”pre moon’s”, hvilket er en fællesbetegnelse for Omega Speedmasters som blev fremstillet inden månelandingen. Som mange ved, var Speedmaster den model som NASA tildelte astronauter under nogle af apolloprogrammerne. Deriblandt Apollo 11 og månelandingen 1969. Modellerne var fra start ikke beregnet til at blive skudt ud i rummet. Sasha fortsætter:
- I begyndelsen var Omega Speedmaster lavet til racing, deraf navnet Speedmaster. Men dette er næsten helt glemt på grund af månelandingen. Mange er tilfredse med den rette model, men det er i vores interesse at gå et skridt længere og blot fokusere på sjældenheder, i rigtig god stand. Blandt andet nogle sjældne modeller med racing urskive, som ses som Omegas svar på Rolex ’Paul Newman’ Daytona. Vi har desuden en meget usædvanlig ”pre moon” med ”lollipop”-viser, som kaldes sådan da viseren ser ud som en slikpind. Desuden er vi indehavere af en sjælden ”pre moon” med så kaldt ”tropical dial”. Det betyder at urskiven skrifter farve fra sort til brun efter at have anvendt det i en længere periode. Dette er indenfor visse kredse enormt attraktivt.
Nu kommer storebror Roy Davidoff ind i butikken. Roys interesse for ure startede da han var omkring 13 år, og efter at hans far gav ham et Omega Speedmaster Mark II, med racing urskive, dateret til 1969. Hans interesse smittede sidenhen af på Sasha. Roy fortæller:
-Jeg begyndte at arbejde med vintage ure da jeg var i 20érne, og har siden da arbejdet professionelt med ure. Der er syv års forskel på min bror og jeg, og da Sasha blev ældre, blev han også interesseret i ure. Både Sasha og jeg har en solid baggrund, hvor vi begge har arbejdet med mere eller mindre store Schweiziske urmærker. Efter en tid ville vi benytte den kundskab vi havde, i vores egen vintagebutik. Her kommer kunderne som er ude efter noget helt specielt.
Brødrenes favorit ur fra samlingen. Til venstre ser vi en Omega Speedmaster CK 2915-3 "tropical" fra 1959, og til højre en Omega Speedmaster CK 2998-3 "lollipop" fra 1960.
Vi begynder igen at snakke om ”måneuret” og Roy nævner, at alle ure med det samme reference nummer som de der blev båret på månen i 1969, kaldes for ”moonwalkers” Alle disse ure er en del af de så kaldte ”pre moon” modeller, hvilket er en af grundene til, at disse ure er blevet så eftertragtede. Hvem vil ikke gerne have et ur magen til det Neil Armstrong bar, da han tog det første skridt på månen? Samtalen leder os videre ind på, hvorfor det netop blev Omega som fik æren at sende ure til månen. Sasha fortæller:
- Der findes mange historier og myter om, hvordan NASA valgte det rette ur til Apolloprogrammet. Det vi ved med sikkerhed er, at der fandtes ure som havde været bedre for opgaven, men på samme tid var der ikke noget større mærke inden for ure, eller varemærker overhovedet, end Omega. Omega var på det tidspunkt omtrent lige så stor som Apple; De var enorme.
Sasha fortsætter med at understrege vigtigheden af, at varemærket beholder sin genkendelsesfaktor. Der findes en årsag til hvorfor eksempelvis de fleste Rolexmodeller ser ens ud fortæller han, og åbner det andet skrin som er fyldt med tidlige Rolex Explorers, GMTs og Submariners.
- Hvis du køber et Rolex, vil du også have at uret ser ud som et Rolex. De varemærker som ikke ser storheden i deres mest eftertragtede modeller vil med størst sandsynlighed tabe markedsandel i fremtiden. Omega har sin Speedmaster som har set mere eller mindre ud på samme måde i flere årtier, med visse undtagelser. Det er derfor at vi ikke arbejder med varemærker som får kolde fødder, og begynder at efterligne andre. Dette ser vi at flere store varemærker inden for ure gør i dag. Det er også et godt råd til dig der overvejer, at begynde at samle på ure – først og fremmest skal du købe det du kan lide, men hvis du ser det som en investering skal du satse på de varemærker som er størst. Det vil sige Rolex, Omega eller Patek Philippe. Det er vigtigt at huske på, at der er en årsag til at de er størst.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.