Tilbehøret er mindst lige så vigtigt som tøjet du har på, når man skal få et helhedsindtryk af din tøjstil. Vi viser hvilke der er de vigtigste til den kolde sæson.
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Lind
Publiceret
12-11-2019
Temperaturerne bliver lavere, og vinteren er lige om hjørnet. Gå den koldere sæson i møde, med tilbehøret som tilføjer dig både en mere personlig stil, samtidig med at de er nyttige for at skulle klare de kolde vinde. Lad ikke dit valg af hue eller handsker være tilfældig, eller at det er ren bekvemmelighed, at det er samme tøj du benytter under sport, eller når du står på ski.
Handsker
At gå med stilfulde handsker er lidt af en glemt kunstart. Det er lige så vigtigt at vælge farve og materiale på sine handsker baseret på sko, tørklæder og anvendelsesområder, som andet tilbehør til tøjet. Sorte handsker til sorte sko, og brune handsker til brune sko, er grundreglen. Når man er blevet glad for at gå med handsker i en god kvalitet, er det let at eje lige så mange lædertoner, som farver i skogarderoben, og lige så let bliver det, når det kommer til varianter med forskelligt for, og så videre.
Et par carpincho-handsker med strikket kashmir for, er en ren nydelse at gå med og alene den følelsen løfter din stil mærkbart. Pasformen bør være perfekt, hvor handskens greb om håndryggen er det vigtigste mål.
Hue
Også huen du går med bør vælges med omhu, og bør ikke bare være et middel for at holde hovedet varmt. En god start på at vælge huen, er at vælge efter farven på det overtøj du går oftest og mest med. En ribstrikket hue i kashmir, i samme farvetone og nuance som din uldjakke, er en subtil og sofistikeret måde at vise din stil på en nedtonet måde.
Tørklæde
Tørklæder bliver ofte misforstået for at være et tilbehør som kun egner sig til det gode vejr. Men tørklædet er faktisk et fantastisk alternativ til når vejret er lidt koldere. Dels for at tilføre interessante farver og mønstre til din tøjstil, dels for at holde dig varm. Tynde, bløde uld- og bomuldskvaliteter med elegante tryk, sætter et personligt touch til din jakke eller frakke. Farvemæssigt er det bedst at lade dit tørklæde harmonere med tonen på dit overtøj, i stedet for at blive et stærkt kontrastfarvet blikfang.
Solbriller
Solbriller er et tilbehør som passer til dage med sol året rundt – ikke bare under sommeren. Sørg altid for, at gå med det tilbehør der har den mest fremtrædende placering når du går med det. Brillens form og farve sætter et afsluttende touch på din stil i din tøjkombination. Grove kantede stel med attitude, eller mere runde og fine former i klassisk stil, er begge varianter som kan anvendes til at give en skøn stilkontrast til hele din garderobe.
Vinterslips
I garderoben hos den stilfulde mand, bytter slips også udtryk under de forskellige sæsoner. Sommerens lettere hør- bomulds- og silkekvaliteter, bliver byttet ud med grovere uld, tweed og flannel. Slips til den køligere årstid har ofte en anelse mere nedtonede farver og en mat grov tekstur. Disse egenskaber medfører at slipset harmonerer godt med jakker i en grovere stofkvalitet, som flannel, fløjl og tweed.
Hvad synes du om denne artikel?