Carl Magazine

Selvedge-jeans er et begreb, som man støder på igen og igen, når man kigger nærmere på bukser. Kort fortalt er selvedge-denim denimstof, der væves med en ægkant – det vil sige en kant, der forhindrer, at stoffet frynser. Denne kant er som regel hvid-rød-stribet og kan ses på indersiden af de jeans, der er fremstillet af denne type stof, hvis man smøger bukserne op. Lad os kigge lidt på historien bag fremstillingen af jeans for at forklare begrebet yderligere.

SELVEDGE NU OG DENGANG 

De fleste ved jo nok godt, at jeans ikke længere fremstilles på samme måde, som da Levi Strauss designede den første version af ikonet 501 i slutningen af 1800-tallet. Fremstillingsteknikkerne og materialerne har udviklet sig, og det samme gælder fremstillingen af denim. Groft sagt kom det store gennembrud for fremstillingen af selvedge-jeans, eller måske skulle man nærmere sige faldet, da den moderne og meget mere effektive projektilvæv begyndte at vinde terræn omkring 1950. Dermed blev de gamle klassiske skyttelvæve, som selvedge-denim blev fremstillet på, skiftet ud.

Hvad er selvedge-jeans? Et par selvedge-jeans er jeans, som er fremstillet af denimstof, der er vævet på en ældre type væv, som væver stoffet med ægkant – en kant, der forhindrer, at stoffet frynser. Denne kant kan du finde på indersiden af buksebenet i form af en hvid-rød-stribet kant.

Skyttelvæv, som væver selvedge-denim på det japanske væveri Japan Blue Co. Bemærk den skønne lyd af væven.

Hvis man ikke ved så meget om de forskellige typer væve, kan vi berette, at der er stor forskel på disse maskiner. Projektilvæven kan væve meget bredere stof og det med en højere hastighed end den gamle skyttelvæv, som langsomt arbejdede sig gennem smallere stykker stof, der ofte var mellem 21 og 32 tommer (man plejer at tale om tommer, når det gælder tekstilproduktion).

Begrebet selvedge

Så hvad har de tidligere nævnte væve egentlig med begrebet selvedge at gøre? Kort fortalt blev selvedge-denim udelukkende fremstillet på den ældre type væv (skyttelvæven) og forsvandt dermed stort set, da den mere effektive projektilvæv så dagens lys. Navnet selvedge kommer af, at når man væver stof på en skyttelvæv, laver maskinen færdige kanter i begge stoffets sider, såkaldte ægkanter eller "self-edge" i modsætning til mere moderne væve, hvor stoffet klippes af i kanterne og giver en mere frynset kant, som bagefter skal laves.

Husk, at ... Selvedge-denim ikke er det samme som rådenim. Rådenim er kendetegnet ved, at stoffet er uvasket og ikke har sliddetaljer, mens selvedge-denim er kendetegnet ved sin ægkant og kun fremstilles på skyttelvæve. Rådenim kan derimod fremstilles på alle væve.

[SLIDER2 START]
[ARTNR='14205911r']
[ARTNR='15176711r']
[ARTNR='15343711r']
[SLIDER2 STOPP]

En fordel ved ægkanten, som opstår på selvedge-stof, er, at den minimerer risikoen for, at stoffet rives i stykker. Produktionsprocessen er dog mere tidskrævende og dyrere, og stoffet kan fremstå mere varieret. Disse variationer og strukturer har dog i sig selv en vis charme. Det indså japanerne i anden halvdel af 1900-tallet, og de er i dag førende, når det gælder fremstilling af selvedge-denim. Når et par selvedge-jeans i dag kommer fra Japan, anses det dermed for at være et kvalitetsstempel, selv om der også findes flere andre velrenommerede producenter i lande som USA og Italien.

For at få en lidt dybere forståelse af produkt og materiale vil vi gå tilbage i tiden og starte med at forklare forskellen på denim og jeans.

JEANS OG DENIM – BEGREBERNES OPRINDELSE 

Denimstoffet stammer faktisk fra Frankrig, nærmere bestemt byen Nîmes. Det var her, at man først udviklede den grove og slidstærke twillvævning i bomuld, som senere fik betegnelsen denim (de Nîmes er fransk for "fra Nîmes"). Der var mange fordele ved dette stof, og en af de vigtigste egenskaber var stoffets slidstyrke i både våd og tør tilstand. Det var almindeligt til især overtrækstøj og kedeldragter blandt sømænd i 1800-tallet. Den karakteristiske blå farve, som tøjet er forbundet med, kom til via farvning af stoffet med planten Indigofera – oprindelsen til den dybe blå nuance, vi i dag kalder indigo. Disse planter kom udelukkende fra Indien indtil sidst i 1800-tallet, hvor man i Tyskland udviklede en syntetisk metode til indigofarvning.

Hvis vi i stedet ser på udtrykket jeans, siges det at stamme fra den italienske havneby Genova tæt på grænsen til Frankrig. Også her har det franske islæt spillet ind, da det franske navn for byen var Gênes. Her blev der fremstillet en kvalitet, som mindede om den i Nîmes.

Levi Strauss & Co. revolutionerer bukserne
Buksetypen jeans, som vi kender det, har lidt en anden historie. Her var det skrædderen Jacob W. Davis, som i 1873 sammen med firmaet Levi Strauss & Co. tog patent på de første jeans i blå denim forstærket med nitter i kobber.

Målgruppen var arbejdere i miner og på fabrikker samt ikke mindst cowboys i det nordvestlige USA. Oprindeligt havde modellen kun to forlommer og én baglomme. Det var først senere, at den nuværende norm med fem lommer blev standard.

Jeansene bliver et stilmæssigt standpunkt
Det var egentlig først så sent som i 1950'erne, at bukserne blev en del af modebilledet. Den største indvirkning på dette var med stor sandsynlighed James Dean, som havde jeans på i den klassiske film "Vildt blod" fra 1955. Jeans kom til at blive udtryk for ungdommelighed og oprør, og i midten af 60'erne var jeans blevet et stadig mere almindeligt indslag i den amerikanske kultur.

KUNSTEN AT BRUGE JEANS PÅ ELEGANT VIS 

Vi har hidtil fokuseret på, hvordan jeans gik fra at være arbejdstøj til, via filmens verden, at blive den måske mest almindelige type buks i mænds garderobe. Men som titlen på denne artikel antyder, vil vi også se på, hvordan man kan kombinere jeans, som ellers har et ret så afslappet udtryk, på mere elegant vis.

Farve og nuance
Først og fremmest er det vigtigt at se på jeansenes farve og nuance. En mørkere nuance af rådenim uden slideffekter vil altid blive opfattet som mere formel, fordi den minder mere om normale elegante bukser. Jo flere slideffekter og farveskift stoffet har, jo mere afslappede bliver bukserne opfattet som. Det er altså ikke bare nuancen, men især stoffets ensartethed, der har betydning for, hvordan bukserne opfattes. Derfor kan et par hvide jeans være udmærkede sammen med en blazer, især i sommerhalvåret.

Pasform og silhuet
To andre vigtige aspekter, når man skal vælge jeans til et mere elegant udtryk, er pasform og silhuet. Klassiske skræddersyede bukser har som regel både en højere talje og større benvidde, og dette er derfor noget, som på effektiv vis kan øge det elegante udtryk, også med et par jeans. Man kan med fordel vælge en model med en højere talje, hvilket betyder, at afstanden mellem blazerens knap og buksernes talje minimeres. Jeansene behøver ikke have ekstremt meget vidde, men ved at undgå en tætsiddende pasform kan man give dem et fald, der passer til blazeren. Og sidst, men ikke mindst, skal man heller ikke undervurdere jeansenes længde. Uanset om man foretrækker et opslag, der viser en eventuel selvedge-kant, eller om man lægger jeansene op til præcist den rette længde, anbefaler vi, at bukserne stopper præcist over skoen uden at danne folder.

Kontrast er et begreb, der kommer til at gennemsyre hele tankegangen, når man kombinerer jeans med blazer. Målet er at minimere den kontrast, der naturligt opstår mellem to stykker tøj med så forskellig historie og baggrund. Et andet centralt begreb er teksturen. Nøglen til at få et par jeans til at harmonere med en blazer, er nemlig at vælge en blazer, der har en kraftig tekstur. Et udmærket eksempel på dette er tweed, som har en grovere struktur og ofte melerede farver.

Blazerens farve er faktisk i sig selv meget afgørende for, hvor let den bliver at kombinere. Ensfarvede modeller i sort, grå og mørkeblå er som regel klart sværere end brun, mosgrøn eller beige. Varme og jordagtige nuancer harmonerer som regel bedre med de indigofarvede jeans end kolde eller stærke nuancer. 

Blazerens konstruktion
Det næste skridt i at opnå balance mellem tøjet er at vælge en blødere blazerkonstruktion. Ved at vælge en blazer, der er afslappet eller har meget let opbygning i bryst og skuldre, får man et udtryk, der nærmere leder tankerne hen på en cardigan end på en formel blazer.
Desuden kan det være en god idé at gå efter udvendigt monterede lommer og mønster i stoffet, så forskellene reduceres endnu mere.

Vi vil ikke anbefale at bruge blazeren fra yndlingsjakkesættet i garderoben sammen med jeans. En blazer fra et jakkesæt er ofte lavet af glat og skinnende uldstof, som skaber kontrast til de mere afslappede jeans, både når det gælder struktur og formalitet.

Hvad du skal bruge sammen med jeansene
Det næste skridt i processen med at gøre jeansene mere elegante består i, hvad man har på under blazeren. På samme måde som tidligere bør man være forsigtig med for store kontrastforskelle, så undgå de mest glatte habitskjorter med dobbelt manchet og silkeslips. Tag i stedet et kig på forskellige modeller af popovers i piquéstof til sommerhalvåret og rullekravebluser til efteråret. Begge disse alternativer er mere elegante end en t-shirt, men afbalancerer på glimrende vis det formelle niveau i outfittet. Hvis man vil bruge en traditionel skjorte, er vores råd er at vælge en model med masser af struktur, for eksempel i flannel eller hør, afhængigt af sæsonen.

Den sidste brik i puslespillet – skoene
Til fødderne er der en række forskellige alternativer, som passer godt til jeans. Det er også den del af dit outfit, der i størst udstrækning har tendens til at bestemme, hvordan din påklædning opfattes. Hvis man vælger et par sneakers, giver det selv sammen med blazer et mere afslappet udtryk, mens et par loafers, oxfords eller brogues giver en lidt mere velklædt helhed.
Også her bør man have teksturen i tankerne, hvilket er en af grundene til, at sko i ruskind og grain passer så godt sammen med netop jeans. Man kan med fordel undgå blankpolerede oxfords i sort kalveskind med de samme argumenter som med blazerjakken i en anden farve. Kontrasten bliver ganske enkelt for stor.

At gå et par jeans i rådenim til kan både være smertefuldt og tidskrævende. De som kan stå imod kan dog virkelig se frem til et par jeans som ikke alene får et flot slid, men også sit helt personlige præg. Alle former for slid på jeansene bliver til en slags patina som er følge af måden du har brugt dem, hvilket for mange er et tilfredsstillende afkast rent stilmæssigt.

For at lykkes med at få slidt et par jeans på denne måde, kræves der mange timers brug, regelmæssig vask og en stor portion tålmodighed. Og hvis du ikke tidligere har prøvet kræfter med dette denimeventyr kan vi kun anbefale dig at kaste dig ud i det. Hvis tålmodigheden bliver testet undervejs kan du i hvert fald forsikre dig om at du nu er ejer af et par jeans som, om du bruger dem lidt mere sjældent, holder sig mørke og matcher godt med grovere jakker lang tid fremover.

Sådan vælger du det rette par jeans

Dig som ønsker at fremskynde slidprocessen er vi desværre nødt til at skuffe. Der findes helt enkelt ingen genveje når det kommer til at gå dine rådenim jeans til. Derimod findes der alternative valg, som eksempelvis et par jeans som allerede er slidte og derfor også lidt mere bekvemme. Derefter følger også spørgsmål som hvor høj talje de skal have, hvilken type af vask de skal have og hvilken benvidde man ønsker. Når det kommer til jeans er der mange spørgsmål som dukker op, og netop derfor har vi lavet en jeansguide som enkelt kan vejlede dig til de jeans som passer dig bedst. Der kan du filtrere på farve, vask, talje og hvilken pasform du ønsker. 

Hvis der er noget vi selv stræber efter, er det langsigtethed og holdbarhed, og derfor vil vi slå et ekstra slag for denne guide så at dine jeans, hvilke det så end er, bliver trofaste ledsagere i lang tid fremover.

At gå et par jeans i rådenim til kan både være smertefuldt og tidskrævende. De som kan stå imod kan dog virkelig se frem til et par jeans som ikke alene får et flot slid, men også sit helt personlige præg. Alle former for slid på jeansene bliver til en slags patina som er følge af måden du har brugt dem, hvilket for mange er et tilfredsstillende afkast rent stilmæssigt.

For at lykkes med at få slidt et par jeans på denne måde, kræves der mange timers brug, regelmæssig vask og en stor portion tålmodighed. Og hvis du ikke tidligere har prøvet kræfter med dette denimeventyr kan vi kun anbefale dig at kaste dig ud i det. Hvis tålmodigheden bliver testet undervejs kan du i hvert fald forsikre dig om at du nu er ejer af et par jeans som, om du bruger dem lidt mere sjældent, holder sig mørke og matcher godt med grovere jakker lang tid fremover.

Sådan vælger du det rette par jeans

Dig som ønsker at fremskynde slidprocessen er vi desværre nødt til at skuffe. Der findes helt enkelt ingen genveje når det kommer til at gå dine rådenim jeans til. Derimod findes der alternative valg, som eksempelvis et par jeans som allerede er slidte og derfor også lidt mere bekvemme. Derefter følger også spørgsmål som hvor høj talje de skal have, hvilken type af vask de skal have og hvilken benvidde man ønsker. Når det kommer til jeans er der mange spørgsmål som dukker op, og netop derfor har vi lavet en jeansguide som enkelt kan vejlede dig til de jeans som passer dig bedst. Der kan du filtrere på farve, vask, talje og hvilken pasform du ønsker. 

Hvis der er noget vi selv stræber efter, er det langsigtethed og holdbarhed, og derfor vil vi slå et ekstra slag for denne guide så at dine jeans, hvilke det så end er, bliver trofaste ledsagere i lang tid fremover.

For at få en lidt dybere forståelse af produkt og materiale vil vi gå tilbage i tiden og starte med at forklare forskellen på denim og jeans.

JEANS OG DENIM – BEGREBERNES OPRINDELSE 

Denimstoffet stammer faktisk fra Frankrig, nærmere bestemt byen Nîmes. Det var her, at man først udviklede den grove og slidstærke twillvævning i bomuld, som senere fik betegnelsen denim (de Nîmes er fransk for "fra Nîmes"). Der var mange fordele ved dette stof, og en af de vigtigste egenskaber var stoffets slidstyrke i både våd og tør tilstand. Det var almindeligt til især overtrækstøj og kedeldragter blandt sømænd i 1800-tallet. Den karakteristiske blå farve, som tøjet er forbundet med, kom til via farvning af stoffet med planten Indigofera – oprindelsen til den dybe blå nuance, vi i dag kalder indigo. Disse planter kom udelukkende fra Indien indtil sidst i 1800-tallet, hvor man i Tyskland udviklede en syntetisk metode til indigofarvning.

Hvis vi i stedet ser på udtrykket jeans, siges det at stamme fra den italienske havneby Genova tæt på grænsen til Frankrig. Også her har det franske islæt spillet ind, da det franske navn for byen var Gênes. Her blev der fremstillet en kvalitet, som mindede om den i Nîmes.

Levi Strauss & Co. revolutionerer bukserne
Buksetypen jeans, som vi kender det, har lidt en anden historie. Her var det skrædderen Jacob W. Davis, som i 1873 sammen med firmaet Levi Strauss & Co. tog patent på de første jeans i blå denim forstærket med nitter i kobber.

Målgruppen var arbejdere i miner og på fabrikker samt ikke mindst cowboys i det nordvestlige USA. Oprindeligt havde modellen kun to forlommer og én baglomme. Det var først senere, at den nuværende norm med fem lommer blev standard.

Jeansene bliver et stilmæssigt standpunkt
Det var egentlig først så sent som i 1950'erne, at bukserne blev en del af modebilledet. Den største indvirkning på dette var med stor sandsynlighed James Dean, som havde jeans på i den klassiske film "Vildt blod" fra 1955. Jeans kom til at blive udtryk for ungdommelighed og oprør, og i midten af 60'erne var jeans blevet et stadig mere almindeligt indslag i den amerikanske kultur.

KUNSTEN AT BRUGE JEANS PÅ ELEGANT VIS 

Vi har hidtil fokuseret på, hvordan jeans gik fra at være arbejdstøj til, via filmens verden, at blive den måske mest almindelige type buks i mænds garderobe. Men som titlen på denne artikel antyder, vil vi også se på, hvordan man kan kombinere jeans, som ellers har et ret så afslappet udtryk, på mere elegant vis.

Farve og nuance
Først og fremmest er det vigtigt at se på jeansenes farve og nuance. En mørkere nuance af rådenim uden slideffekter vil altid blive opfattet som mere formel, fordi den minder mere om normale elegante bukser. Jo flere slideffekter og farveskift stoffet har, jo mere afslappede bliver bukserne opfattet som. Det er altså ikke bare nuancen, men især stoffets ensartethed, der har betydning for, hvordan bukserne opfattes. Derfor kan et par hvide jeans være udmærkede sammen med en blazer, især i sommerhalvåret.

Pasform og silhuet
To andre vigtige aspekter, når man skal vælge jeans til et mere elegant udtryk, er pasform og silhuet. Klassiske skræddersyede bukser har som regel både en højere talje og større benvidde, og dette er derfor noget, som på effektiv vis kan øge det elegante udtryk, også med et par jeans. Man kan med fordel vælge en model med en højere talje, hvilket betyder, at afstanden mellem blazerens knap og buksernes talje minimeres. Jeansene behøver ikke have ekstremt meget vidde, men ved at undgå en tætsiddende pasform kan man give dem et fald, der passer til blazeren. Og sidst, men ikke mindst, skal man heller ikke undervurdere jeansenes længde. Uanset om man foretrækker et opslag, der viser en eventuel selvedge-kant, eller om man lægger jeansene op til præcist den rette længde, anbefaler vi, at bukserne stopper præcist over skoen uden at danne folder.

Kontrast er et begreb, der kommer til at gennemsyre hele tankegangen, når man kombinerer jeans med blazer. Målet er at minimere den kontrast, der naturligt opstår mellem to stykker tøj med så forskellig historie og baggrund. Et andet centralt begreb er teksturen. Nøglen til at få et par jeans til at harmonere med en blazer, er nemlig at vælge en blazer, der har en kraftig tekstur. Et udmærket eksempel på dette er tweed, som har en grovere struktur og ofte melerede farver.

Blazerens farve er faktisk i sig selv meget afgørende for, hvor let den bliver at kombinere. Ensfarvede modeller i sort, grå og mørkeblå er som regel klart sværere end brun, mosgrøn eller beige. Varme og jordagtige nuancer harmonerer som regel bedre med de indigofarvede jeans end kolde eller stærke nuancer. 

Blazerens konstruktion
Det næste skridt i at opnå balance mellem tøjet er at vælge en blødere blazerkonstruktion. Ved at vælge en blazer, der er afslappet eller har meget let opbygning i bryst og skuldre, får man et udtryk, der nærmere leder tankerne hen på en cardigan end på en formel blazer.
Desuden kan det være en god idé at gå efter udvendigt monterede lommer og mønster i stoffet, så forskellene reduceres endnu mere.

Vi vil ikke anbefale at bruge blazeren fra yndlingsjakkesættet i garderoben sammen med jeans. En blazer fra et jakkesæt er ofte lavet af glat og skinnende uldstof, som skaber kontrast til de mere afslappede jeans, både når det gælder struktur og formalitet.


Hvad du skal bruge sammen med jeansene
Det næste skridt i processen med at gøre jeansene mere elegante består i, hvad man har på under blazeren. På samme måde som tidligere bør man være forsigtig med for store kontrastforskelle, så undgå de mest glatte habitskjorter med dobbelt manchet og silkeslips. Tag i stedet et kig på forskellige modeller af popovers i piquéstof til sommerhalvåret og rullekravebluser til efteråret. Begge disse alternativer er mere elegante end en t-shirt, men afbalancerer på glimrende vis det formelle niveau i outfittet. Hvis man vil bruge en traditionel skjorte, er vores råd er at vælge en model med masser af struktur, for eksempel i flannel eller hør, afhængigt af sæsonen.

Den sidste brik i puslespillet – skoene
Til fødderne er der en række forskellige alternativer, som passer godt til jeans. Det er også den del af dit outfit, der i størst udstrækning har tendens til at bestemme, hvordan din påklædning opfattes. Hvis man vælger et par sneakers, giver det selv sammen med blazer et mere afslappet udtryk, mens et par loafers, oxfords eller brogues giver en lidt mere velklædt helhed.
Også her bør man have teksturen i tankerne, hvilket er en af grundene til, at sko i ruskind og grain passer så godt sammen med netop jeans. Man kan med fordel undgå blankpolerede oxfords i sort kalveskind med de samme argumenter som med blazerjakken i en anden farve. Kontrasten bliver ganske enkelt for stor.

Att ett par jeans är selvedge är ett begrepp som man titt som tätt stöter på när man tittar på byxor. För att enkelt förklara begreppet så är selvedgedenim ett jeanstyg som är vävt med en stadkant, det vill säga en kant som hindrar tyget från att fransa upp sig. Denna kant är oftast vit-röd-randig och går att se på insidan av de jeans som är tillverkade av denna typ av tyg om man viker upp det.

För att förklara begreppet ytterligare så tar vi och tittar på historian bakom tillverkningen av denim.

SELVEDGE NU OCH DÅ

Att jeans tillverkats på samma sätt som när Levi Strauss tog fram den första versionen av ikonen 501, under slutet av 1800-talet, är det nog ingen som tror. Produktionstekniker och material har utvecklats och lika så tillverkningen av denim. Grovt räknats så kom det stora genombrottet för tillverkningen av selvedgejeans, eller kanske ska man säga fallet, när den moderna och mycket mer effektiva projektilvävstolen började vinna mark runt 1950-talet. Därmed ersattes de gamla klassiska skyttelvävstolar som selvedgedenim tillverkades på.

Vad är selvedge jeans? Ett par selvedge jeans är ett par jeans som är tillverkade av ett denimtyg vävt på en äldre typ av vävstol, som väver tyget med en stadkant - en kant som hindrar tyget från att fransa sig. Denna kant kan du hitta på insidan av byxbenet i form av en vit-röd-randig kant.

FILMKLIPP
Skyttevävstol som väver selvedge denim på det Japanska väveriet Japan Blue Co. Observera det härliga ljudet av vävstolen.

För den som inte är så insatt i olika typer av vävstolar, så ska man veta att skillnaden på dessa maskiner är markant. Projektilvävstolen kan både väva ett mycket bredare tyg och detta med en högre hastighet än den gamla skyttelvävstolen som långsamt tuggade på med sina smalare tygstycken, som ofta låg mellan 21 och 32 tum (man pratar oftast om tum när det kommer till textilproduktion).

Begreppet selvedge

Så vad har tidigare nämnda vävstolar egentligen att göra med begreppet selvedge? För att hålla det så enkelt som möjligt, så tillverkas selvedge denim enbart på den äldre typen av vävstol (skyttelvävstolen) och kom därmed att i stort sett försvinna när den effektivare projektilvävstolen kom i bruk.
Namnet selvage kommer från när man väver ett tyg på en skyttelvävstol så skapar maskinen färdiga kanter på varje sida av tyget, så kallade stadkanter eller ”self-edge”, till skillnad från modernare vävstolar där tyget klipps av vid kanterna och lämnar en fransigare kant som måste göras iordning i efterhand.
Bild: Närbild stadkant? Eller bild tygrulle med stadkant? Typ som nedan. Hittade dock inte någon som gick att köpa.

En fördel med stadkanten som uppstår på selvedgetyg är att denna minimerar risken för att tyget ska repa sig. Dock så är produktionsprocessen mer tidskrävande och kostsam, samt att tyget kan innehålla fler variationer. Variationer och texturer som i sig utstrålar en viss charm - något som Japanerna under den andra halvan av 1900-talet insåg och som gjort att de idag blivit ledande på att tillverka selvedgedenim. Att ett par selvedge jeans idag kommer från Japan går därmed att se som en kvalitetsstämpel, även om det också finns flertalet andra välrenommerade tillverkare i länder så som USA och Italien.

Tänk på att… Selvedge denim inte är samma sak som rådenim. Ett rådenimtyg utmärks av att tyget inte har fått någon tvätt eller slitningar, medan selvedgedenim utmärks av sin stadkant och enbart tillverkas på skyttelvävstolar, medan rådenim kan tillverkas av vilken vävstol som helst.