Med den rette pleje og vedligeholdelse kan du forlænge levetiden for dine sko betydeligt og få dem til at se nye ud i længere tid. For at dine sko skal forblive pæne og holde så længe som muligt, har vi samlet en række gode plejetips, så du kan se hvordan du skal vedligeholde dine sko.
Indhold
Generelle tips
Vedligeholdelse af skind
Pleje af mokka/nubuck
Vedligeholdelse af tekstil
Vedligeholdelse af laksko
Vedligeholdelse af cordovan
Vedligeholdelse af syntetisk skind
Vedligeholdelse af sål og hæl
Saltpletter
Generelle tips
- Brug dine sko forsigtigt i begyndelsen. Gå med dem et par timer, så de former sig efter dine fødder og lad dem derefter stå.
- Undgå at bruge dine sko to dage i træk. En dag på to dage, er en god grundregel. Vi sveder flere centiliter per dag og skoene har derfor brug for tid til at tørre helt. Brug en skoblok. Dette hjælper med at holde på skoens form og absorberer fugten. Skoblokken skal helst være af cedertræ. Undgå gerne blokke i plast, da de isolerer fugten og gør mere skade end gavn.
- Brug et skojern når du tager skoen på. Hvis du prøver at presse foden ned eller tvinge den ned med fingrene kan det ske at skoens hæl bliver ødelagt.
- Vær sikker på at snørrebåndene ikke er stramme når du tager skoen af. På denne måde mindsker du slitagen og forlænger levetiden.
- Hvis dine sko skulle gå hen og blive meget våde, så undgå at tørre dem i direkte varme, da skindet let kan sprække. Fyld dem hellere med papir således at det meste af fugten bliver absorberet, og lad dem tørre ved stuetemperatur. Brug herefter en skoblok så de beholder formen.
- Vær forsigtig med at gå lange ture på vådt underlag med en sko af skind. Skind slides langt hurtigere på våde underlag, end på tørre.
- Rengør, imprægner og smør dine sko ind med jævne mellemrum, så kommer de til at holde betydeligt længere. Husk at et par nye sko ofte bare har en gummiprægnering og derfor bør imprægneres yderligere før de bruges første gang. Glem ikke at pleje dine skindsåle, hvis skoen har det.
Før du begynder
Som en tommelfingerregel har sko brug for pleje og vedligeholdelse for hver tiende gang de bliver brugt. Så afhængigt af hvor ofte du bruger dine sko kan de trænge til vedligeholdelse hver måned, hver tredje måned eller endda endnu sjældnere. Dette afhænger selvfølgeligt af hvor stor din skosamling er og dine muligheder for at bytte mellem forskellige par sko.
Før du begynder med at vedligeholde dine sko, er det altid en god ide at sætte skoblokke i skoene.
Uanset hvilken type materiale dine sko er lavet af, bør du, inden du starter med vedligeholdelsen, bruge et par skoblokke. En skoblok presser folderne ud og gør skoen nemmere at håndtere, således at vedligeholdelsen bliver mere optimal. Desuden bør du også tage snørrebåndene ud, da de ellers let kan komme i vejen. Når du har gjort dette bør du børste støv og andet skidt væk fra skoene, da dette ellers kan være med til at hæmme virkningen af diverse vedligeholdelsesprodukter.
Udstyr
Noget som altid er vigtigt ved skopleje er børster. Det er vigtigt at man undgår at bruge samme børste til flere produkter. Dette gælder især for påsmøringsbørster, hvor du helst skal have en for hvert sko- og vokscreme som du har. Dette er både fordi du ikke skal blande evt. forskellige farver, men også for at de forskellige vedligeholdelsesprodukter ikke neutraliserer hinandens effekt når de blandes på børsten. Ved pudsebørster behøves man ikke at være lige så forsigtig, men det er dog stadig en god ide at have en til lysebrun, en til mørkebrun og en til sort. Det samme er gældende for mokkabørster, hvor du bør have forskellige børster til lyse og mørke farver.
Generelt er det desuden altid en god ide at have et forklæde eller lignende på, da der ellers nemt kan komme pletter på tøjet.
Vedligeholdelse af skind
Som det første skal du altid starte med at sætte et par skoblokke i skoene, samt børste skidt og støv væk. Herefter kan selve vedligeholdelsen begynde. Som udgangspunkt trænger skoene til at blive vedligeholdt efter hvert tiende brug, og derudover har skindet godt af at blive rengjort med skindrengøring, som eksempelvis Saphir Renovateur, ved hver tiende pusdning.Rengøring af skind
Udstyr
-Påsmøringsbørste
-Pudseklud
[SLIDER2 START - Antal="3"]
[ARTNR='12306110']
[ARTNR='12307010']
[ARTNR='12307310']
[SLIDER2 STOPP]
Sådan gør du
Rengøring fjerner gammel og overflødig creme fra skoen. Som en tommelfingerregel skal man rengøre skoen ved hver tiende pusning, således at den gamle creme bliver fjernet så den nye bedre kan trænge ind i skindet og pleje det.
Brug en påsmøringsbørste til at påføre et yderst tyndt lag rengøring på skoen. Som udgangspunkt skal den totale mængde du bruger til et par sko svare til en en-krone. Når du rengør skoen kommer den sandsynligvis til at blive en smule mørkere, det er dog ikke noget at blive bekymret for, da det er helt normalt. Lad rengøringen virke i omkring fem minutter før du med en let hånd tørrer den af med en klud. Du vil hurtigt kunne mærke at kluden bliver beskidt og fedtet pga. al den overflødige Skocreme. For at være sikker på at du har fået fjernet al overflødig creme fra skoen, kan du køre skoen hen over din underarm, for at mærke om den er tør. Hvis skoen er tør er den rengjort og du vil kunne forsætte videre til næste trin.
Start med kun at tage en lille smule skocreme. Du behøver ikke meget på børsten.
Påfør skocreme på skoen og smør den ud.
Når du tørrer skoen af kommer du til at opdage at overflødig creme følger med på kluden.
Vær nøje med at rengøre alle kanter på skoene som f.eks. broguemønster og ved sålen.
Vedligeholdelse af skindet
Udstyr
-Påsmøringsbørste
-Pudsebørste (gerne af hestehår)
[SLIDER2 START - Antal="3"]
[ARTNR='12305410']
[ARTNR='12307010']
[ARTNR='12306910']
[SLIDER2 STOPP]
Sådan gør du
For at give dine sko den bedste pleje, anbefaler vi at du behandler dem med skocreme efter ca. hvert tiende brug. Til dette foreslår vi at du anvender produktet Creme Pommadier 1925 fra Saphir, et produkt som både imprægnerer skoene, såvel som giver dem ny glans.
Der findes også skocreme uden pigmenter, disse bør man være forsigtig med da de ved hyppigt brug kan give skoen en ucharmerende grå hinde.
Efter at have fordelt creme på skoen kan du begynde at smøre den ud med din påsmøringsbørste, så den fordeles jævnt. Undgå at stryge creme på i cirkler, stryg den hellere på i rullende bevægelser, da det er mere skånsomt for skindet. Lad derefter cremen virke i omkring fem minutter. Når der er gået fem minutter kan du med let hånd begynde at børste skoene med en pudsebørste. Når skoen begynder at blive lidt blankere, kan du øge trykket på skoen for at give den lidt ekstra glans. Undgå at børste skoen alt for hårdt det samme sted, da det kan give friktionsskader og mørke pletter.
For at afgøre om behandlingen er færdig eller ikke, kan du se om børsten er tør. Hvis børsten er tør er vedligeholdelsen færdig. Dette forudsætter at du har brugt rigeligt med Skocreme. Hvis du vil have skoene til at få endnu mere glans kan du behandle dem med en voks, hvilket vi vil komme nærmere ind på i næste afsnit.
Put små klatter skocreme på skoen for at få en passende mængde. Smør derefter grundigt ud.
For at få glansen frem i skoene skal du pudse dem med en pudsebørste.
Giv skoen lidt ekstra glans
Udstyr
-Påsmøringsbørste
-Pudsebørste (gerne af gedehår)
[SLIDER2 START - Antal="3"]
[ARTNR='12306410']
[ARTNR='12307010']
[ARTNR='12306910']
[SLIDER2 STOPP]
Sådan gør du
For at få lidt ekstra glans i skoene anbefaler vi at du, efter at have plejet dem med skocreme, pudser dem med en voks, f.eks. Pate De Luxe fra Saphir. Produktet er først og fremmest til for at give skoen ekstra glans og tilfører derfor ikke skoen meget ekstra "næring", denne opgave er forbeholdt skocremen, som Creme Pommadier 1925 fra Saphir.
Start med at smøre et tyndt lag af voks over hele skoen. Når skoen begynder at blive en smule grå begynder voksen at virke. Lad skoen stå i mindst fem minutter, du kan også godt lade den stå eksempelvis natten over. Derefter børster du skoen med en let hånd med pudsebørsten. Brug gerne en børste lavet af gedehår, da det giver den absolut bedste glans. En nylonstrømpe eller en normal børste kan også bruges, men det giver ikke den samme glans.
Du kan også bruge lidt voks på kanterne af skoens såle for at give dem en bedre glans.
Smør forsigtigt voksen ud over hele skoen.
Puds skoen med en pudsebørste for at opnå en god glans. Gerne en børste af gedehår.
Et par færdigbehandlede sko.
Pleje af mokka/nubuck
Vedligeholdelse af tekstil
[SLIDER2 START - Antal="2"]
[ARTNR='12307110']
[ARTNR='12307210']
[SLIDER2 STOPP]
Vedligeholdelse af laksko
Du kan evt. også behandle sålekanten med en vokscreme for at give den lidt ekstra glans.
Vedligeholdelse af cordovan
Hvis skindet er mat kan du evt. pudse det op med en klud for at give det mere glans.
Vedligeholdelse af syntetisk skind
Start med at børste skidt væk fra skoene, og tør derefter efter med en fugtig klud. Herefter kan du vælge at imprægnere skoene med en imprægneringsspray (se vedligeholdelse af Mokka) eller give dem ny glans med en voks (se afsnittet om skind).
Husk at man skal være forsigtig med at pleje sko som er lavet i et syntetisk materiale, da materialet kan reagere på kemikalier fra behandlingsprodukterne.
Vedligeholdelse af sål og hæl
Hvis dine såler er meget slidte kan du desuden overveje at tage skoene med til en skomager og få skiftet dem ud. Det samme gælder for hælene. Dette er med til at forlænge skoenes levetid.
Saltpletter
Det er svært at fjerne eksisterende saltpletter, men du kan prøve at gnide pletterne med lidt citronvand og en Scotch-brite svamp eller en anden rengøringssvamp i et lidt grovere materiale. Dette kan ofte hjælpe på problemet.
Læs mere: Skoplejeguide - sådan plejer du dine sneakers
Hvordan får jeg lettest disse fjernet eller gjort mindre synlige? Hvilken creme/voks anbefales til netop denne farve?
Med venlig hilsen
Jeg vil umiddelbart foreslå dig at prøve at fjerne pletterne/stregerne med et viskelæder det kan nogle gange virke. Dog skal du være lidt forsigtig med viskelæderet, så du hverken gnider for hårdt eller intensivt, da friktionen kan skabe varme der i stedet går ind og skader læderet. Så gå stille og roligt frem.
Eftersom jeg ikke helt ved hvilken type streger du har fået eller hvor de stammer fra, er det svært at komme med andre råd, udover at du selvfølgeligt kan pudse det op med skocreme, som du også selv foreslår. Jeg går ud fra at det er denne model og farve du har:
https://www.careofcarl.dk/dk/artiklar/gant-albert-brogue-derby-cognac-leather.html
Her vil jeg anbefale at du prøver med denne skocreme i medium brown fra Saphir, som burde passe i farven til skoene:
https://www.careofcarl.dk/dk/artiklar/saphir-medaille-dor-creme-pommadier-1925-75-ml-medium-brown-.html
Held og lykke med skoene, du må endelig sige til hvis du har yderligere spørgsmål.
Inden du begynder at bruge produkter til behandling af skoene, bør du starte med at børste skoene rene for snavs med en tør børste. Et forslag til rengøringsprodukt er dette: https://www.careofcarl.dk/dk/artiklar/jason-markk-premium-shoe-cleaning-essential-kit-.html
Jeg vil anbefale at du bruger Saphirs Pate De Lux, Neutra, det er et produkt uden farve, som giver en gennemsigtig overflade og ikke ændrer farvetonen på læderet du behandler: https://www.careofcarl.dk/dk/artiklar/saphir-medaille-dor-pate-de-lux-50-ml-neutral-.html
Denne børste er god til at stryge cremen på med: https://www.careofcarl.dk/dk/artiklar/saphir-medaille-dor-jar-cleaning-brush-small-white-.html
Af egen erfaring vil jeg råde dig til at lade være med at stryge voks på de farvede broderier, da de ikke optager vokset op på samme måde som læderet, men bliver klistrede, så snavset sidder fast og de bliver misfarvet.
Mvh
Martin
Prøv også at bruge et mildt opvaskemiddel sammen med lunkent vand til at opløse gamle rester af skoplejeprodukter i dine børster. Lad dem tørre grundigt, inden du bruger dem igen.
Med venlig hilsen, Mikael.