Har du styr på samtlige dele på dit ur, hvad de hedder og hvilken funktion de har? Vi går igennem et par grundlæggende udtryk og viser de dele på uret som du bør kende.
Tekst: Rasmus Motten
Foto: Ted Olsson
Publiceret
20-11-2017
Et ur er en kompleks sag og for mange er det betydeligt mere end bare en måde at styr på tiden. Uanset om du har en stor interesse for ure eller om du står og skal til at anskaffe dig dit første ur, så findes der en række begreber for de forskellige dele på uret som kan være gode at kende til. Frem for alt er det vigtigt at vide hvad du har på håndledet og at forstå de forskellige dele på din følgesvend rent faktisk tjener et formål. Men det er også rart at kunne hænge med i vennernes diskussion om eksempelvis betydningen af at et dykkerur har en skruet krone eller for at kunne tage stilling til det vigtige spørgsmål om hvorvidt du foretrækker blankpolerede eller matte urkasser. Ja, du forstår, så for at hjælpe dig, har vi forklaret 10 grundlæggene ord og udtryk som vi synes du bør kende til.
1. Urkassen
Urets "skal" som beskytter og holder sammen på de indre dele af uret. Oftest fremstillet i stål eller et andet metal på grund af holdbarheden, men også plast og andre letvægtsmaterialer forekommer.
2. Kronen
Kaldes den "knap" eller skrue som oftest er placeret på højre side af urkassen og som frem for alt anvendes til at stille tid og dato, men også er den man trækker op på mekaniske urværker. At en krone er skruet betyder at den først vrides mod uret, før man kan indstille uret. En skruet krone har typisk bedre
vandtæthed.
3. Krans
Også kaldet bezel, er helt enkelt den ring som sidder rundt om glasset på urkassen. Den kan drejes rundt på dykkerure og anvendes til anslå hvor lang tid man har opholdt sig under vand. Findes også i andre varianter til ure med GMT-funktion for at holde styr på andre tidszoner.
4. Indeks
Markeringar på urets urtavle som sammen med viserne angiver tiden. De kan antage forskellige former alt efter hvilket ur og mærke og man ser alt fra pins og stave til både arabiske og romerske tal. Indekset limes, støbes eller trykkes for det meste på urtavlen, selv om det tidligere var almindeligt at male dem på i hånden.
5. Trykknapper
Findes på
kronografer og er de to knapper som sidder placeret på hver side af kronen. Anvendes til at starte/stoppe og nulstille kronografen. Kan være både skruede og ikke-skruede, afhængigt af urets konstruktion og krav til vandtæthed.
6. Safirglas
Et transparent krystalglas som beskytter urtavlen. Det hårdeste og dermed også det mest ridsefaste alternativ til et ur.
7. PVD/DLC
Et beskyttende lag eller belægning som sidder uden på urkasen for at give uret en anden farve, for det meste sort. DLC er egentlig en form for PVD-belægning. Der findes altså forskellige typer PVD behandlinger hvor DLC anses for at være en af de bedste og mest holdbare.
8. Lysmasse
Et selvlysende lag på urets indeks, visere og i visse fald hele urskiven som lader dig aflæse tiden selv i mørke. I dag er den mest almindelige type Super-LumiNova som fungerer lidt som et batteri og som oplades af sollys eller kunstigt lys (almindelige lamper) og lyser i et par timer når det bliver mørkt, før det stilner af.
9. Urværk
Den indre mekanisme som driver alle komplikationerne. Urværket kan være mekanisk hvor det drives af en fjeder som trækkes op og fungerer som energikilde, enten ved hjælp af en rotor og håndledets rørelse (automatisk) eller ved at man skruer på kronen og trækker det op (manuelt). Urværket kan også bestå af et såkaldt quartz-værk og drives da elektrisk via et batteri. Læs mere om det her
her.
10. Gangreserve
En angiven tid som uret kan holde sig i gang når det er fuldt trukket op, altså når fjederen er maksimalt spændt. For et quartz-ur er gangreserven således tiden mellem to batteribytte.