Text: Joakim Rönnqvist
Photo: Gustaf Peterson
Med rødder, der strækker sig tilbage til 1940'erne, har Tudor skabt en loyal fanbase i urverdenen. En af deres mest roste modeller i de senere år, er Tudor Black Bay. Et ur, der ikke kun bærer arven fra sine tidligere generationer, men som også inkorporerer moderne detaljer og innovationer.
Tudor Black Bay har sine rødder i Tudors rige arv af dykkerure fra 1950'erne og 1960'erne. Den første Black Bay-model blev introduceret i 2012, og er siden blevet en af væremærkets mest værdsatte modeller. Ved at hente inspiration fra klassiske Tudor- og Rolex-modeller som Submariner og andre dykkerure, har Black Bay skabt sin egen identitet, der værdsættes af både nye og erfarne urentusiaster.
En af de bedste egenskaber hos Tudor Black Bay, er den solide konstruktion og høje ydeevne. Uret er vandtæt ned til 200 meter, hvilket medfører at det er egnet til professionelle dykkere. Det er udrustet med et pålideligt automatisk urværk, og findes i flere forskellige størrelser, samt med forskellige varianter af armbånd og farver på urkransen.
Designmæssigt kombinerer Black Bay vintageinspirerede elementer, med moderne detaljer på en elegant måde. Den karakteristiske urkrans, de markante urskiver og de ikoniske "snowflake" visere, giver uret det unikke udseende, der er så genkendeligt.
I dag er der et væld af forskellige varianter af Black Bay. Vi forsøger at opdele forskellene ved at præsentere vores tre favoritter over modellens 12-årige levetid.
Black Bay 58 (Alle referencer)Mange anser at Black Bay 58 er den mest succesfulde udgivelse i mange år. Med en størrelse på 39 mm i urkassen, 12 mm i tykkelse og en bredde på 20 mm, opfylder det de fleste krav. Tilføj et "in-house" urværk med 70 timers gangreserve, og du har et ur, der udkonkurrerer de fleste andre varemærker i samme prisklasse.
Black Bay Chrono ”Panda” Ref: M79360N-0002
Inspireret af sin storebror Rolex Daytona og deres kronografer fra 60'erne, udgav Tudor i 2021 to nye varianter af Black Bay Chrono. Urene har en urkassediameter på 41 mm, er vandtæt ned til 200 meter, og har urskiver i sort og hvid med kontrastfarvede subsekunder.
Black Bay GMT Ref: 79830RB
Da GMTén første gang blev vist til offentligheden, gav det genklang i hele verden. Dens signatur "Pepsi" farvede urkrans i rød og blå, gjorde den hurtigt til en favorit blandt entusiaster. Med en pris tæt på en tredjedel af, hvad den tilsvarende model hos Rolex koster, er det absolut berettiget at kalde dette ur overkommeligt.
Her til sidst kan man roligt konkludere, at Black Bay har en naturlig plads i manges samlinger. Uanset om du leder efter en kronograf, dykkerur eller en GMT-model, er der noget for dig her. Selvom lighederne med storebror Rolex er åbenlyse, mener vi, at Tudor har formået at skabe en unik identitet, til en brøkdel af prisen.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.