Der findes mange forskellige måder at folde en lommeklud på og her har materialet bl.a. en stor betydning. Min egen erfaring siger, at jo oftere du går med lommeklud, jo mere eksperimenterende bliver du i måden hvorpå du folder din lommeklud. Som i så mange andre sammenhænge er "less is more"-konceptet dog en god tommelfingerregel. Der er ingen grund til at gøre det mere kompliceret end det er.
Ofte rækker det at man folder lommekluden, så man har en smal vandret kant på et par centimeter langs brystlommens kant. Jo tyndere lommekludens materiale er, desto bedre egner det sig til mere "fyldige" måder at folde på. Vær forsigtig med ikke at bære for store eller voldsomme lommeklude til en lille eller smal brystlomme. Det kan hurtigt komme til at se lidt forkert ud.
Puffet med flip
En tilfældigt foldet lommeklud, som mere eller mindre bare presses ned i brystlommen, og derefter justeres en smule. Denne måde at folde en lommeklud på egner sig bedst til tynde materialer som silke og modal.
Blomsterfoldning
En anelse flamboyant og meget afslappet "foldning", som egner sig bedst til lommeklude i lette og tynde kvaliteter. Juster mængden af stof der hænger ud over brystlommen efter din egen smag.
Flad og lige foldning
En god hverdagsfoldning, der ikke laver så meget støj. Fungerer også godt til en hvid lommeklud til et mørkt jakkesæt eller smoking, for at give et simpelt, men stadig levende indtryk. Egner sig både til tynde og mere kraftige materialer, såsom silke, bomuld og hør.
Puffet foldning
En meget enkelt, men ikke desto mindre, flot foldning som egner sig godt til lommeklude i tyndere stof. Det afslappede udtryk passer godt i hverdagssammenhænge, såvel både på arbejdet som i fritiden.
Den formelle foldning
Dette er en måde at folde lommekluden på som mange foretrækker til den hvide lommeklud til smokingen under mere formelle omstændigheder, men som også sagtens kan bruges til hverdag. Eksperimenter med forskellige antal "toppe" og med forskellige typer stof og kvaliteter.
Hvad skal man tænke på når man skal vælge lommeklud?
En lommeklud i brystlommen på din jakke er en naturlig del af den velklædte herrestil. Fremtoningen og udtrykket man skaber med en lommeklud, afhænger af forskellige faktorer som farve- og mønsterkombinationen med jakke og skjorte, samt materialet og måden du anvender den på.
Nu kommer det måske til at lyde mere kompliceret end det egentligt er, for det er slet ikke så svært. Som udgangspunkt er en lommeklud i en diskret farve en god ide. Eksempelvis fungerer marineblå, lyseblå, brun eller grå ofte godt til en blå skjorte.
Ofte kan det faktisk være nemmere at kombinere med en mønstret lommeklud end en ensfarvet, da man både kan have farver som matcher med skjorte, jakke og bukser. Blomster- eller paisleymønster, samt prikkede mønstre plejer at være gode at kombinere med. Har du eksempelvis en hvid skjorte på, kan du have en lommeklud med hvide detaljer. Mange gør ofte den fejl at de tror at en stærk rød lommeklud er det bedste alternativ, men denne kommer ofte til at stikke for meget ud og skabe for stor kontrast.
Matte materialer som bomuld, uld, hør og blandinger af disse, gør en lommeklud mere diskret og lettere at bære. En hvid lommeklud i bomuld eller hør fungerer i det fleste tilfælde. Det er vigtigt at huske på at en lommeklud ikke skal være et udstående blikfang, men mere en elegant og harmonisk stildetalje til at supplere din resterende påklædning.
Prøv dig frem, eksperimenter med måder at folde på og materialer og find dine favoritkombinationer.