Sådan passer du på dit funktionelle tøj

HVAD INDEBÆRER FUNKTIONELT TØJ?

Når man taler om funktionelt tøj, menes der tøj, som er fremstillet af bestemte materialer og har gennemgået særlige for- og efterbehandlinger, hvor tøjet tilføres eftertragtede egenskaber. Når det øser ned, foretrækker vi en jakke, der er vind- og vandafvisende, og når vi befinder os ude i terrænet, sætter vi pris på tøj, der holder os tørre og komfortable osv. Hvordan opnår man så disse kvaliteter?

PLASTIC FANTASTIC?

Hvis vi starter med fibrene, fremstilles sportstøj og funktionelt tøj næsten udelukkende af kunstige fibre, dvs. syntetiske fibre. Syntetiske fibre fremstilles kemisk, og udgangsmaterialet eller råvaren er hovedsagelig råolie. Fordelen ved at fremstille fibre kemisk er, at fibrene kan fremstilles i den ønskede længde og manipuleres, så de får visse egenskaber.

Syntetiske fibre så dagens lys i midten af 1900-tallet, da virksomheden DuPont lancerede polyamid under varemærket nylon i 1939. Ideen kom fra silkelarven og dens lange og stærke fibre, hvilket man ønskede at kopiere i større skala. DuPont er også virksomheden bag elastan, også kaldet Spandex eller Lycra – en fiber, som er kendt for sin elasticitet og strækbarhed.

Man kan sige, hvad man vil om syntetiske fibre, men hidtil har det været svært at erstatte syntetiske fibres egenskaber i sportstøj og funktionelt tøj. Når det gælder regn-, ski- og badetøj, er det vigtigt med stof, der tørrer hurtigt og har god slidstyrke, hvilket mange syntetiske fibre kan tilbyde. Fordi råvaren ikke er vedvarende eller biologisk nedbrydelig, er det dog ekstra interessant, men frem for alt vigtigt, at forsøge at finde genanvendte alternativer.

KAN TØJ VIRKELIG ÅNDE?

Hvis vi bevæger os væk fra emnet fibre og i stedet fokuserer på funktionelt stof, plejer man især at tale om tre varianter: membran, stof med belægning og mikrofiberstof. En membran er en tynd plastfilm, der lamineres på indersiden af yderstof. Langt det mest almindelige er, at membranen er porøs, dvs. indeholder små hulrum, som lukker vandmolekyler, dvs. damp, igennem, men stopper vanddråber. Det beskytter stoffet mod ydre fugt og hjælper samtidig med at transportere fugt bort, som kommer indefra. I kender sikkert en membran kaldet Gore-Tex®?

Der findes også forskellige typer belægninger. En belægning er i første omgang en pasta, som fordeles på bagsiden af stoffet i et tyndt lag. Når pastaen tørrer, udvider den sig og danner små hulrum, der fungerer som en membran.

Sidst, men ikke mindst, er der mikrofiber. Mikrofiberstof består af spaltede, meget tynde fibre i løse bundter. I forbindelse med vævningen dannes der minimale mellemrum mellem fibrene, der fungerer på samme måde som åbningerne i en membran. Fordelene ved mikrofiber er, at det er selve konstruktionen, der giver stoffet dets egenskaber, og funktionerne forsvinder dermed ikke ved slid.

Membraner er nok det mest eftertragtede, når det gælder funktionelt stof, og de fungerer som regel bedst, men er også dyrest. Afslutningsvist er svaret på spørgsmålet, at tøjet i sig selv ikke kan ånde, men stofferne kan transportere fugt væk og dermed hjælpe dig med at opretholde en behagelig kropstemperatur.

DUNFOR KONTRA SYNTETISK FOR

Når kulden kommer krybende, er det tid til at finde det forede tøj frem.

I den sammenhæng plejer man at tale om dunfor kontra syntetisk for. Fordelene ved dun er, at materialet er let, kan komprimeres og binder en masse luft og dermed varme. Ulempen er, at dunet mister en stor del af sin volumen og isolerende evne, når materialet bliver vådt, og desuden tørrer langsomt. Syntetisk for fungerer til gengæld lige godt ved både høj luftfugtighed og nedbør, da syntetiske materialer ikke så nemt absorberer vand og tørrer hurtigt. Det varmer dog ikke lige så effektivt, men det går hurtigt med udviklingen.

SÅDAN PASSER DU PÅ DIT FUNKTIONELLE TØJ:

Først det absolut vigtigste og generelle, når det gælder sportstøj og funktionelt tøj:

• Lad ikke tøjet blive liggende i sportstasken eller bagagen – luft eller vask det med det samme.
• Luk lynlåse, knapper og velcrolukninger før vask for at undgå skader eller slid. En vaskepose er et plus.
• Følg omhyggeligt vaskeanvisningerne i tøjet, men vask som regel med koldt vand, ved højst 30 °C, og brug flydende vaskemiddel.
• Undgå skyllemiddel, da det kan skade elasticiteten i fibrene, tildække fibrene ligesom en skal og indkapsle snavs og bakterier samt tilstoppe porerne i eventuelle membraner eller belægninger.
• Undgå at udsætte syntetisk tøj for varme, dvs. tørretumbler og strygejern. Lad det i stedet lufttørre.

Sådan vedligeholder du overtøj med dunfor eller syntetisk for:

• Luk alle lynlåse, og vend vrangen ud på jakken.
• Følg omhyggeligt vaskeanvisningerne i tøjet, men vask som regel med koldt vand, ved højst 30 °C, og brug flydende vaskemiddel og undgå skyllemiddel.
• Skyl jakken grundigt.
• Hvis foret er af dun, bør du smide et par tennisbolde med i vaskemaskinen og i tørretumbleren, så dunet kan genvinde sin volumen.
• Hvis foret er syntetisk, skal jakken hænges til tørre ved stuetemperatur.
• Meget overtøj har en imprægnering kaldet DWR – durable water repellency – som har til formål at gøre yderstoffet vandafvisende. Efter vask skal der tilføres varme for at genaktivere denne beskyttelse. Brug varmeskab, tørretumbler eller strygejern, men sørg for, at varmen ikke bliver for høj, så tøjet smelter. Når overfladebehandlingen er slidt af, kan du imprægnere igen ved hjælp af særlige spray.

Læs mere om, hvordan du passer på dit Gore-Tex®-tøj, her.