Rengøring af mokka
Udstyr:
-Mokkarengøringsmiddel
-Påsmøringsbørste
-Skål med vand
-En håndvask
TRIN 1
Før du begynder med at vedligeholde dine sko, er det altid en god ide at sætte skoblokke i skoene. Børste af skoene med en mokkabørste. For at rengøre skoen skal du bruge et godt produkt, som eksempelvis Saphirs Omni’Nettoyant, som kan bruges både til sko i mokka, nubuck og tekstil. TRIN 2
Start med at hælde mokkarengøringsmiddel op i en skål, og bland det med lunkent vand.
TRIN 3
Tag påsmøringsbørsten, dyb den i blandingen og begynd at smøre rengøringsblandingen ind i skoene. Når dette er gjort lader du skoene stå et par minutter.
TRIN 4
Skyll dem under vandhanen i lunkent vand. Før du sætter skoene til at tørre bør du forsøge at børste dem i fibrenes retning, da dette vil give et pænere resultat. Vær desuden forsigtig med at der ikke kommer vand ind i skoen, og hav heller ikke skoene for længe under rindende vand, da skind generelt ikke har godt af for meget vand.
TRIN 5
Nu skal skoene tørre.
Hvis du har anvendt skoblokke bør du tage disse halvvejs eller helt ud, så skoene ikke bliver udvidet. Husk ikke at tørre skoene i direkte varme, eksempelvis på en radiator, da dette kan gøre at skoene tørrer ud og skindet sprækker.
TRIN 6
Når skoene er tørre efter en dags tid, skal du børste dem med en mokkabørste og behandle dem med imprægneringsspray. Dette kommer vi dog til i næste del.