Der er nok få, hvis nogen, som kan modsige at sko er en vigtigt del af enhver mands garderobe. I dag har vi sat fokus på den mere dressede del af garderoben og fundet fem klassiske derbymodeller frem, som kan bruges i både formelle og mere uformelle sammenhænge.
Først og fremmest er det måske en god idé lige at få fastlagt, hvad der egentligt kendetegner
derby-skoen.
Derbyskoen er en mindre formel sko end oxfordskoen, og passer godt ind i mere hverdagsagtige sammenhænge, men kan også sagtens bruges i mere formelle situationer. Typisk for derbyskoen er, at den har en åben snøring og overdelen ofte er fremstillet af et og samme læderstykke. Skoen findes i flere varianter, såsom simple "glatte" modeller, brougemønstrede modeller osv. 1. Dover – Edward Green
Split toe derby'en "Dover" er en af
Edward Greens mest populære modeller og fås i flere forskellige typer af skind og farver. Et godt valg til en semi-formel påklædning med blazer og et par chinos eller et jakkesæt i en mere uformel version.
2. Swansea – Crockett & Jones
Ligeledes en semi-formel model, denne gang i ruskind og med brougemønster, fra
Crockett & Jones. Ruskind er et fantastisk materiale til at gøre en sko mere casual og denne model vil gå perfekt både til chinos og jeans.
3. Bradford – Crockett & Jones
PTB-derby (PTB – Plain Toe Blucher) i cordovan fra Crockett & Jones. En mere formel model, som egner sig godt til et jakkesæt.
Et par flot patinerede og broguemønstrede derbys fra det fransk-engelske varemærke
John Lobb. Modellen er fremstillet i hvad John Lobb kalder
museum calf, hvilket er antikbehandlet læder som giver skoen en marmoreret karakter.
5. Pembroke – Crockett & Jones
En mindre formel derby-model med et grovere udseende fra Crockett & Jones - og ja, Crockett & Jones er stærkt repræsenteret i dagens felt, men de er også altid garant for et godt produkt! Med den kraftige gummisål, det grainede læder og brougemønstret er Pembroke'en et perfekt dresset alternativ til eksempelvis et par sneakers, og kan være med til at løfte et ellers mere casual outfit.
Tekst: Jon Carrington
Foto: Malin Otter
Hvad synes du om denne artikel?