
Basisgarderoben: Sweatshirten
Publiceret 03-01-2017
De sikre valg når det kommer til farven er marineblå og grå. Disse kan kombineres på utroligt mange måder og med både kolde og varme farvetoner, hvilket gør sweatshirten meget anvendelig. Det samme gør sig gældende for mere afdæmpede toner af grøn. Hvis din garderobe overvejende består af sorte og monokrome farver, kan en sort sweatshirt ligeledes være et godt valg.
Som et stykke basistøj i hverdagsgarderoben kan sweatshirten som sagt indgå i mange forskellige typer af outfits. En af de mest brugte kombinationer må være en sweatshirt over en oxfordskjorte, sammen med et par jeans eller chinos. Denne kombination kan desuden suppleres med en blazer for et uformelt, men stadig formelt look, der både kan bruges på arbejdet såvel som i fritiden.
Præcis som ved alt andet basistøj har størrelse og pasform en stor betydning når du skal købe en sweatshirt, men trods alt i mindre udstrækning end ved eksempelvis en blazer. En smal og kropsnær sweatshirt giver et mere formelt udtryk, hvorimod en løstsiddende model vil give et mere afslappet og uformelt udtryk. En løstsiddende model vil ligeledes være sværere at bære under en blazer, hvilket kan være en god ting at have in mente.
En god måde at vurdere størrelsen på er via skuldersømmens placering når man har trøjen på. Skuldersømmen er den søm som forbinder ærmet med trøjens midterstykke. Hvis trøjen har den rette størrelse vil skuldersømmen ca. sidde der hvor skulderen runder. Sidder sømmen for langt oppe er trøjen for lille og sidder den længere nede på armen er den for stor. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at nogle trøjer er lavet i en såkaldt "raglan-model", hvor der ikke er nogen skuldersøm. I dette tilfælde må man i stedet bruge sin normalevurderingsevne og vurdere ud fra længde og bredde - det plejer ofte også at være tilstrækkeligt.
Sweatshirt i raglan-model
Tekst: Mikael Vallin
Billede: Evelina Svantesson
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!