En klassisk approach til en velklædt sommer

Hvis man er interesseret i en klassisk tøjstil, har man som regel opbygget en stærkere garderobe og ejer flere stykker tøj, som er egnet til vinterhalvåret (oktober-april), end til de varme sommermåneder. Det er helt naturligt og snarere reglen end undtagelsen. Det er der nok tre hovedårsager til. For det første er udvalget af elegant klassisk tøj størst i efteråret og om vinteren. For det andet byder sommerhalvåret på flere helligdage og fridage, hvor man måske klæder sig lidt mere afslappet. Endelig spiller det varme vejr også en stor rolle. Hvis man vil være klassisk velklædt, indebærer det ofte jakkesæt eller blazer, og det kan være en udfordring, når det er varmt. I dag vil vi derfor fortælle lidt om, hvordan det historisk har set ud, og hvad man kan gøre for at holde stilen, også når temperaturen når over 25 grader.

Lad os starte med at aflive en myte; uld behøver ikke være for varmt til sommeren. Lad os uddybe det. Når man skal vurdere, hvor varm f.eks. en blazer er, er det lige så vigtigt at tage højde for dens konstruktion som det yderste stof. Hvis den eksempelvis har et tykt mellemlag i kanvas, spiller det ingen rolle, om det yderste lag stof er let, for det kommer helt sikkert til at blive for varmt. Når man skal finde tøj, som er egnet til varmen, er det altså i lige så høj grad et spørgsmål om at vurdere tøjets opbygning som dets materiale.

Det er altid godt med et tilbageblik for at forstå nutiden. Når man taler om en klassisk stil, tænker vi på tiden fra omkring 1920. Man kan på mange måder sige, at det cirka var dengang, at den klassiske stil, vi ser i dag, kom på banen. Indtil da bar man som regel bukser, en slags kjolejakke i en anden farve og gerne kravat. I 20'erne begyndte jakkesættet dog at vinde indpas. Oprindeligt var jakkesættet, tro det eller ej, faktisk en afslappet måde at klæde sig på, som kun var egnet til sport.

Et årti senere havde jakkesættet fået fodfæste og var den beklædning, som mange mænd bar på job og i fritiden, men dog ikke om aftenen, hvor smoking var det korrekte valg til middagen.

Generelt var jakkesættene i uld lidt grovere end i dag. Det skyldtes at det var svært for væverierne at fremstille de ekstremt tynde og fine metervarer, vi har i dag, med dagens teknik og mulighed for at lave særlige blandinger. Det skal dog siges, at der ikke var nogen enorm forskel. Det var nok mest det økonomiske aspekt, det drejede sig om. Folk tænkte mere langsigtet, havde et lavere forbrug og stillede større krav om, at tøj skulle holde i længere tid. Når man ser i gamle arkiver, hvordan mændene klædte sig i denne periode, var der tale om en utrolig generøs silhuet med brede blazere og bukser, som dermed måske nok var mere luftige end mange af nutidens stramtsiddende blazere og bukser. Det skal dog siges, at man kan finde gamle annoncer med jakkesæt fra 30'erne, som markedsfører særlige sommerjakkesæt i såkaldt tropical-wool.

Set ud fra et historisk perspektiv skete der noget utroligt vigtigt i 30'erne. En ung skrædder i italienske Napoli ved navn Vincenzo Attolini (forfader til Cesare Attolini) revolutionerede moden ved helt at omforme den dengang fremherskende mode og udseendet for en blazer. Man skal huske på, at Napoli i denne periode var centrum for store dele af Europas aristokrati, og stilen havde hidtil været meget britisk. Attolini valgte at skabe en blazer i en meget blød konstruktion uden for og opbyggede skuldre og han skabte dermed grundlaget for den stil, Napoli er kendt for i dag, og som på mange måder påvirker den klassiske mode og skrædderfaget i dag. Ud over at det var en flot og behagelig blazer blev den af naturlige årsager også mere let og luftig end en foret model med en mere konstrueret opbygning.

Det vil sige, at det altså er muligt at gå efter en blødere og lettere konstruktion i sommerhalvåret, hvis man vil klæde sig elegant på trods af varmen. De er desuden ganske nemme at finde, da denne mode har vundet indpas stort set hele året, og der findes mange varemærker, især fra Italien, som tilbyder blazere, der er lige så "bløde" at have på som en cardigan.

Næste aspekt er materialet. Som tidligere nævnt er det en myte, at uld ikke kan bruges om sommeren. Faktisk tværtimod – man skal bare vide, hvilken type uld man skal bruge. Det gode ved uld er, at det er et naturligt materiale med egenskaber, der indebærer, at det varmer, når der er koldt, men det kan også køle i varmt vejr. Det afgørende er, hvordan det er vævet.

Der findes varianter af det, man på engelsk kalder worsted wools, såsom fresco og tropical wool, som fungerer fortræffeligt, også når det er rigtig varmt. De er vævet tyndt og ånder derfor rigtig godt. Desuden bliver de meget lidt krøllede, hvilket gør dem egnet som jakkesæt til forretningsbrug. Også den grove mohairuld kan fungere godt om sommeren.

Ellers forbinder mange nok sommeren med bomuld og hør. Det er også to naturlige og utroligt dejlige materialer, som fungerer godt, når der er varmt. Det bør påpeges, at visse typer bomuldstwill kan være vævet meget tæt, så det ikke ånder så godt, og så kommer sveden til at hagle ned, selvom stoffet føles relativt let. Disse materialer er utroligt pæne, men er mindre formelle end uldvarianterne som vi nævnte ovenfor. Det afgørende er altså, i hvilken sammenhæng man skal bruge tøjet. Hvis man arbejder i en formel branche, føles hørjakkesæt måske helt forkert? Men også disse dresscodes begynder stille og roligt at blive blødt op her i Skandinavien. I dag ser man ofte jeans og hørblazer på en advokat og bomuldsjakkesæt på en bankdirektør. Især i sommermånederne er toleranceniveauet på kontoret ret højt. 

Vi slutter af med en af årets store trends inden for den velklædte mode, #menswear, så at sige. Det er nemlig sådan, at på trods af hvad mange giver udtryk for, findes der også trends inden for den klassiske mode. Visse mennesker siger, at det ikke er tilfældet, men det er forkert. Selvom der er tale om nuanceforskelle, som mange mænd måske ikke bemærker, er der hver sæson nye attributter, som bruges af de betydningsfulde personer, der direkte eller indirekte påvirker, hvordan man klæder sig. Denne sommer har det helt sikkert været seersucker, som oftest er fremstillet i bomuld og med en let krøllet og lidt boblende struktur. Til sommerens udgave af Pitti Uomo i Firenze så man det overalt, især i form af jakkesæt. Det giver en forudanelse om, at der kommer til at hænge ret meget seersucker-tøj i butikkerne næste sommer. Hvorfor ikke, det er et flot og utroligt praktisk materiale, som kan ånde og også føles let og luftigt, når varmen stiger til over 25 grader.

Nu er det ved tid til, at jeg selv går på ferie. Hvad kommer jeg så til at klæde mig i, når jeg forlader stranden og nærmer mig byen igen? Jo, et tyndt bomuldsjakkesæt i olivengrøn, ruskinds-loafers, en tynd lyseblå skjorte, shantung-slips og et lommetørklæde i hør. Panamahatten får dog lov til at blive derhjemme. Den fungerer ikke for mig, selvom jeg gerne ville, og jeg vælger det, der føles bekvemt for mig. Det er også mit bedste råd til jer!

God sommer!

Tekst: Olof Nithenius
Foto: Ted Olsson