Du som interesserer dig for armbåndsure ved sikkert at ur-junglen af og til kan være ufremkommelig. Specielt hvis man er ude efter en prisvenlig af slagsen. Derfor giver vi her tips til 5 forskellige modeller under 5000 kroner som ikke går på kompromis med kvaliteten.
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Evelina Svantesson
Publiceret
21-07-2018
At et ur skal koste mange månedslønne for at være af god kvalitet, er i høj grad en sandhed med modifikationer. Det er klart, at de store schweiziske urfirmaer fremstiller fine ure med helt utrolige
urværk, men det kan sagtens lade sig gøre at finde ure betydeligt billigere og stadig få noget rigtigt stilfuldt som er af god kvalitet samtidigt. Herunder følger fem prisvenlige ure med tidløshed som fællesnævner.
1. Seiko Prospex Automatic 200m Diver XL SRP779K1
Et sporty og lidt større dykkerur fra den japanske producent
Seiko som virkelig udstråler 1970'er stemning. Urværket er automatisk med mulighed for manuel opvridning, hvilket mange urentusiaster vægter højt. Den vridbare krans er fremstillet i den klassiske "Pepsi"-kombination, og gør i dette tilfælde det lettere at holde styr på tid og dekompression under vandet. Silikonearmbåndet og vandtætheden på 20ATM gør det muligt både at bade og dykke med uret.
2. Seiko Prospex Automatic 200m Diver XL SRPB51K1
Et ikonisk og automatisk dykkerur med rustfri stållænke som passer lige godt på kontoret som den gør på stranden. Denne model er en relancering af Samurai-modellen som først gang blev lanceret i 2004 - et tegn på urets popularitet. Urskiven er udsmykket med små opskudte firkanter som kaldes for et Clou de Paris-mønster. Et mønster som også forekommer på modeller fra Audemars Piguet og Patek Philippe. Med urets 20ATM er det muligt at både og dykke med det.
3. Mondaine Helvetica 2nd TZ T12 White 40mm
Schweiziske
Mondaines linje Helvetica styres af et enkelt design og et stilrent udtryk. Dette ur er yderligere udrustet med en timeviser, eller en second time zone, hvilket indebærer at du enkelt kan holde styr på to forskellige tidszoner samtidigt. Urkassen er blankpoleret og fremstillet i rustfrit stål, og det brune læderarmbånd gør sig ekstra godt til jakkesæt. En punktlig og frofast følgesvend for enhver.
4. Seiko Presage Automatic 39mm Safir 100m
En af Seikos mere stilrene varianter som udstråler både elegance og selvsikkerhed. Den hvide urskive, med den subtile sekundviser i blåt, beskyttes af et ridsefast safirglas. Urværket er automatisk og samtlige dele er produceret og monteret af Seiko selv. Størrelsen er 39 millimeter og sammen med læderarmbåndet i kalveskind, gør dette dress-ur sig perfekt til både jakkesæt og
smoking.
5. Timex Camper MK1 Metal Steel/Black Dial
Mange som begyndte at interessere sig for ure i 1980'erne vil sandsynligvis være enige om at
Timex havde en finger med i spillet. De har en lang historie af at producere ure til blandt andet den amerikanske hær, hvilket tydeligt skinner igennem ved denne model. Urkassen er i rustfrit stål og urskiven er beklædt med selvlysende sekundviser og viser. Nylonarmbåndet bidrager til følelsen af vintage i denne militærinspirerede model.
Hvad synes du om denne artikel?