Tekst: Mikael Vallin
Foto: Charlotte Håkansson
Efteråret er en fantastisk tid, da de lavere temperaturer giver os mulighed for at bære og kombinere flere lag. Tøj i grovere materialer findes frem og man har mulighed for at supplere sit outfit op med tørklæde, hue, vest og lignende.
I dagens outfit har vi valgt at kombinere et par klassiske uldne flannelsbukser i en varm kvalitet med skjorte, vest, tørklæde og blazer i monokrome mørkeblå farver - hvilke matcher hinanden utroligt godt. Lige så vel som flannelsbukserne er vesten et populært stykke beklædning til efteråret, da dens alsidighed gør den anvendelig på mange forskellige måder. På de milde dage kan du bære den alene som yderste lag og på de lidt koldere dage kan den også bruges som mellemlag under en frakke eller som her, under en blazer.
Blazeren med de rå kanter sammen vesten giver et afslappet men velklædt udtryk, mens det paisleymønstrede tørklæde er en flot detalje, der er med til at dresse sættet en anelse op.
De brune ruskindsstøvler med tydelige præg fra klassiske vandrestøvler giver et interessant touch til outfittet, så tankerne nærmest ledes hen på en velkældt urban hiker. Selvom udtrykket måske lyder en anelse spøjst, så fungerer outfittet faktisk utroligt godt og er som skabt til efteråret.
Som tilbehør har vi valgt et par brune handsker i carpincho-læder foret med kashmir samt en flot grøn tote-bag, som bliver mere og mere synlig blandt mænd i gadebilledet, samtidigt med at den desuden er super praktisk til alle dine småting.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.