Jordnære nuancer stemmer godt i til foråret og sommeren. De stikker ikke nødvendigvis ud, men de giver et harmonisk og stilbevidst udtryk. I dag har vi fokus på jakkesæt i hamp, et materiale som er meget overset og som ofte drukner mellem bomuld og hør, men som af flere grunde fortjener en plads i en god sommergarderobe.
Hvad er hamp?
Hamp er et naturmateriale som vel lettest kan jævnføres med hør, og som egner sig bedst til forår- og sommerhalvåret på grund af sine temperaturregulerende egenskaber. Den største forskel i forhold til hørmaterialet er at hampens fibre er grovere og stivere, hvilket gør stoffet slidstærkt og giver det flere krølfri egenskaber. Trods sit grove ydre er hamp både behageligt og luftigt at bære, hvilket givetvis er eftertragtet på de varmeste dage af året. Et andet aspekt som er værd at pointere er at hamp er det mest bæredygtige materiale jævnført med både hør, bomuld og de mange forskellige syntetiske materialer, da det kræver færre ressourcer at producere.
Værd at tænke på?
En høj komfort er givetvis afgørende for at man føler sig godt tilpas i sit tøj. Du skal ikke være bange for at aflevere dit tøj hos en skrædder for småjusteringer så som ærmelængde, bukselængde eller justering af livvidden som plejer være nogle af de hyppigste tilpasninger. Få skræddersyede ting sidder perfekt fra starten, og kræver ofte småjusteringer. Hver krone lagt hos en skrædder er godt givet ud, både på kort og langt sigt.
Når det kommer til at kombinere farver er lysebrunt og beige rigtigt godt med lyseblå skjorter, såvel ensfarvede som stribede eller ternede. Til dette kan du sætte et par brune ruskindsloafers og et slips i samme nuance som jakkesættet, alt afhængigt af hvor formelt det skal være.
Tekst: Philip ConradssonFoto: Evelina Svantesson
Hvad synes du om denne artikel?