Tekst: Mikael Vallin
Publiceret 20-04-2018Spørgsmål: Hej! Jeg er ny kunde hos her og ikke så vant til at handle på nettet. Jeg har set en hel del tøj på jeres side, som jeg synes ville passe perfekt til min stil. Mit største problem er dog, at jeg ikke rigtigt ved, hvordan jeg skal finde den rigtige størrelse ved eksempelvis skjorter og blazere. Jeg har allerede både skjorter og blazere, der sidder rigtig fint, men de er købt andre steder og er fra andre mærker, som i ikke forhandler. Hvordan finder jeg lettest frem til den rigtige størrelse hos jer, som er tilsvarende de modeller jeg allerede har hængende hjemme i garderoben?
På forhånd tak! /S
Svar: Hej S! Dit spørgsmål er super relevant og netop valg af størrelse er jo en af de store udfordringer, når man handler på nettet. Det kan det være noget af en jungle med alle de forskellige producenter, som til tider har forskellige pasformer og definitioner for hvad der eksempelvis svarer til en str. small.
Dette er en udfordring vi er ganske opmærksomme på og derfor har vi, her på CareOfCarl.dk, valgt selv at tage mål på alt tøj samt alle sko, der kommer ind. Der findes altså ganske udførlige måletabeller på alle vores produkter. Du finder måletabellen til højre for produktteksten, når du sidder ved en computer og under produktteksten, hvis du sidder med din mobil. Det drejer sig både om brystmål, taljemål, længde osv. og du finder desuden også en guide til hvordan vi har målt. På denne måde kan du måle din egne favoritter derhjemme, på samme måde som os, og sammenligne målene på dine skjorter og blazere med de produkter som du kunne være interesseret i at købe hos os.
Hvis du eksempelvis synes, at blazeren du selv har derhjemme sidder en smule for løst over brystet, så kan du med fordel lede efter en model i vores udvalg, som har en anelse mindre brystmål. På denne måde kan du altså finde den helt rigtige størrelse på vores produkter, ud fra det tøj du allerede har derhjemme.
Hvis du stadig er i tvivl omkring størrelsen, så kan du selvfølgelig også altid tage kontakt til os via [email protected] eller via vores Spørg Carl-funktion.
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.