Yderligere et velklædt år er gået og for at holde stilen, indleder vi 2017 med at udvælge vores 10 favoritter fra det nye års sortiment. .
De beklædningsgenstande vi har udvalgt er et godt miks mellem afslappet og opklædt, som også sagtens vil kunne fungere rigtig godt sammen.
1. Tørklædet
Tørklædet er et flot og elegant supplement til en frakke eller en blazer. Her har vi valgt et tørklæde i en monokrom nuance fra Morris Heritage, der er fremstillet i en blanding mellem uld og silke.
2. Button down-skjorten
En ensfarvet og klassisk button down-skjorte fra Stenströms nye kollektion "1899". En kollektion, hvor Stenströms har satset på eksklusive stofkvaliteter og fokuseret på de små detaljer. Blandt andet anvender de sig en del af supimabomuld, der kan anses som bomuldens svar på uldkvaliteten kashmir.
3. Notesbogen
Gør det nemt at nedfælde dine tanker og noter med en håndlavet notesbog i blødt lammeskind fra det britiske luksusvaremærke Smythson.
4. Rullekravetrøjen
Finstrikket rullekravetrøje fra Morris Heritage, fremstillet i uld fra den velrenommerede garnproducent Zegna Baruffa. Bær den under en blazer eller alene til et par flannelbukser.
5. Chelsea boots
Crockett & Jones klassikeren, ”Chelsea 8”. En lidt længere støvle med en randsyet konstruktion, fremstillet i ruskind på deres fabrik i Northampton, England.
6. Schacket'en
En kombination af en skjorte og en jakke, der både kan bruges under en frakke eller som overgansjakke lidt senere på foråret.
7. Denimskjorten
Klassisk lys denimskjorte fra Replay i en blød kvalitet. Et perfekt valg til fritiden eller i et mere uformelt arbejdsmiljø.
8. Slip-on sneakers
Selvom sæsonen for sneakers endnu ikke rigtigt er startet, kan vi ikke lade være med også at fremhæve disse slip-on sneakers fra Tod's i læder og ruskind. Bær dem evt. til et afslappet outfit med khakifarvede chinos og en ensfarvet sweatshirt.
9. Chinos
Her har vi udvalgt et par Incotex chinos i en slim fit-model. Chinos er en alsidig buks og fungerer både til en blazer såvel som til en sweatshirt.
10. Skuldertasken
En håndlavet skuldertaske fra svenske Tärnsjö Garveri. Fremstillet i kalveskind i farven burgundy, der går fantastisk i spænd med de messingfarvede detaljer. Den aftagelige skulderrem gør at tasken både kan bruges som en normal dokumenttaske og over skulderen når du cykler til arbejde.
Tekst: Jon Carrington Billede: Evelina Svantesson