Har det nogen betydning hvilken arm ens ur sidder på? Vi besvarer en af vores læseres spørgsmål.
Spørgsmål: Hej Care of Carl!
Jeg har et problem når jeg bruger de ure jeg har. Problemet består i at min hånd er utrolig følsom, ja nærmest overfølsom for kronen på uret. Der går ikke lang tid efter jeg har taget uret på, og gjort de første daglige opgaver, så oplever jeg en irritation af ekstrem grad, og jeg har efter ikke lang tid et meget irriteret område, pga. kronen.
En ''let'' løsning er at smide uret på højre hånd i stedet for venstre, men jeg har altid fundet det mest rigtigt at bære uret på venstre hånd (og hvorfor er det egentlig lige det er det??), for, at have et ur på højre hånd, har for mig altid set sjusket ud.
Hertil et spørgsmål mere, er der noget jeg kan gøre for at komme irritationen til undsætning, eller findes der ure der er lavet til lige præcis enkelte individer som mig, der ikke kan bære at have sit ur på, på venstre hånd, fordi kronen har en tendens til at give for stor en irritation.
/ TSvar: Hej T, tak for dit spørgsmål. Jeg kender til problematikken, og selvom mine håndled ikke er lige så følsomme, forstår jeg hvad du mener. Man kan i princippet godt bære uret på højre hånd i stedet. En af grundene til at man typisk bærer uret på venstre arm er, at man er højrehåndet. Uret skal sidde på den arm som man anvender mindst så det ikke bliver beskadiget ved brug, hvis du f.eks. står og roder med hånden nede i bilmotoren, og tilmed for at armen ikke bliver skadet hvis uret sidder fast.
Det findes også løsninger hvor urmagerne har placeret kronen klokken 2 eller klokken 4 hvilket gør at den ikke stikker ud på samme måde som når den sidder klokken 3. Se f.eks. denne model fra Sjöö Sandström:
En sidste løsning er helt enkelt at bære uret noget højere oppe på håndledet, over den lille knogle som sidder på din lillefingers side. For os stilinteresserede er det selvfølgelig problematisk da uret ikke synes lige så meget når man bær det, men så er man simpelthen bare nødt til at trække skjorteærmet lidt længere op for at kunne aflæse tiden.
Har du også spørgsmål til tøj og stil? Send en mail til Spørg Carl, så besvarer vi dem og måske publiceres netop dit spørgsmål her.
Hvad synes du om denne artikel?
2 Kommentarer
Hej
Jeg har løsningen på irriteret hud pga ur.
Selvom der i dk er lovgivning i forhold til nikkel i smykker så bliver urets lukkeskive ikke testet for selv samme. Det du oplever er altså nikkelallergi.
Hvis du har et udbrud kan det være meget smertefuldt og det eneste der lindre er en pille antihistamin.
Løsningen på at gå med ur er simpelthen at købe en klar neglelak og give bagsiden af uret en tur med den lille pensel. (Hele den del der røre ved huden) Remmen skal ikke med mindre man også reagere på den.
Hvis du begynder at reagere på samme ur igen efter noget tid giver du den bare et nyt lag neglelak.
Den30 december 2020
@Camilla Saxenfelt: Kære Camilla,
Mange tak for et godt forslag til en simpel løsning, i det tilfælde hvor uret indeholder nikkel. Mange dygtige urproducenter vælger en urskive hvor bagsiden er i rustfrit stål. Hvis denne legering indeholder nikkel, er den ofte så tæt bundet i metalsammensætningen, at den ikke reagerer ved hudkontakt.
Den05 januar 2021