Det er ikke helt fair at tale om Preppy som en trend, da der snarere er tale om en livsstil, der har overlevet trendenes lunefulde skiften.
Tekst: Olof Nithenius
Foto: Charlotte Håkansson & Getty Images
Publiceret
04-03-2018
Et af de vigtigste elementer i denne stil er den sporty rugbytrøje, som vi i dag vil kigge lidt nærmere på.
“Rugby is a hooligans game
played by gentlemen.” – Winston Churchill
Der er noget om snakken i citatet fra den tidligere britiske leder. Denne britiske sport betyder meget for befolkningen i England, i britiske kolonier og for den sags skyld i mange andre lande. Hvem skulle have troet, at denne barske sport oprindeligt blev udøvet i hvide flannelsbukser, hvid
skjorte og butterfly?
Man kan for så vidt godt forstå Churchills hentydning til gentlemen, men der ligger mere i det end det. Sporten så dagens lys på skolerne og universiteterne, og det var efter sigende på Rugby School i Warwickshire i første del af 1800-tallet, at sporten opstod, da man begyndte at løbe med en bold. Populariteten voksede, og andre hold sluttede sig til, især fra forskellige skoler. Rugby School siges at stå bag sporten, og det var tilsyneladende også her, at man udformede den første holdbeklædning, som ud over de førnævnte hvide flannelsbukser, hvid skjorte og butterfly også bestod af en rød fløjlskasket.
Denne påklædning var efter den fremherskende mode ret løs i det og komfortabel, men var samtidig ret upraktisk for udøvelse af sporten. Ud over de hvide farver betød vidden, at det var til at få fat på modstanderne. På et tidspunkt i midten af 1800-tallet så den moderne rugbytrøje dagens lys. Der var oprindeligt tale om en strikket, mere sporty variant i uld, hvor man bevarede den hvide krave efter inspiration fra den hvide skjorte, der tidligere blev brugt. Ulden blev relativt hurtigt erstattet af kraftig og slidstærk bomuld, der desuden var mere figursyet. Sådan ser trøjen stadig ud i dag. En interessant detalje var, at man havde knapper på brystet, dvs. en kort knaplukning, i gummi. Det tjente to formål. For det første røg de ikke af, hvis nogen hev i trøjen, hvilket næsten altid skete under en kamp. Den bløde og føjelige knap gled i stedet let gennem knaphullet. Den anden fordel var, at en gummiknap ikke på samme måde medførte ansigtsskader ved sammenstød.
Med de bløde gummiknapper er der ikke lige så stor risiko for skader ved en kollision i en rugbykamp.Trøjen havde i starten lodrette striber, som regel 5-6 stykker, der blev kaldt "hoops", i et holds unikke farver, så man kunne skelne folk fra modstanderne og vise tilhørsforholdet. Det siges, at der blev indgået en form for aftale i anden halvdel af 1800-tallet mellem fodboldhold og rugbyhold, hvor det blev besluttet, at rugbytrøjer har lodrette striber og fodboldtrøjer vandrette.
Det har ændret sig med tiden, og rugbytrøjernes udseende varierer meget i dag. Ofte er der broderet holdemblemer på brystet. Det velkendte newzealandske landshold har for eksempel helt sorte trøjer, og deres øgenavn er også "All Blacks".
Engang i løbet af 1950'erne blev rugbytrøjen moderne som en del af fritidsbeklædningen i både England og USA. Man så den især på studerende på universiteterne, og den blev en vigtig del af den mode, vi i dag henter meget inspiration fra, og som kaldes Preppy, IVY eller Trad (som vi også har skrevet om tidligere). Man kan i dag næsten ikke forestille sig bare en enkelt sæson fra mærker som
Ralph Lauren,
Hackett eller
GANT, hvor der ikke findes rugbytrøjer af varierende udseende i kollektionen. Det er en vigtig del af deres historie, og sådan vil det altid være.
Når det gælder, hvordan trøjen bruges, kan den med fordel bruges på afslappet vis. Lad være med at stoppe den ned i bukserne, men brug den lidt sporty nonchalant med et par chinos eller jeans med en oxford-skjorte under (som heller ikke stoppes ned i bukserne). På fødderne bør man have et par sejlersko, loafers i ruskind eller lærreds-trainers. Det skal være sporty og afslappet, så man signalerer, at man er på vej ud af omklædningsrummet efter en kamp eller på vej i sommerhus.
Apropos gentlemansport. Når man læser historiske fortællinger om rugby, fremgår det, at den irske kaptajn D.B. Walkington 1891 bar monokel under kampe og kun tog den af, når han skulle tackle nogen! Kan man andet end elske det?