Sammensætningen af et outfit handler om at finde en visuel balance, mellem det tøj man har på. Ved at klæde sig ensfarvet, kan man forstyrre denne balance og derefter, ved hjælp af tøjets tekstur og valg af materiale, finde den igen.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Evelina Lind
Publiceret
04-02-2021
Balance kan lyde som et noget uklart begreb, når det er tøj vi taler om. Men se sådan på det: Sammensætningen af en vellykket påklædning kræver, at det tøj man har på fungerer sammen. Den nemmeste måde at opnå dette på er, hvis intet af tøjet tiltrækker for meget opmærksomhed, men at tøjet i stedet sammen skaber et visuelt helhedsindtryk. For at opnå denne effekt, skal tøjets pasform, farve, formalitet og tekstur alle fungere sammen. Hvis man ignorerer nogle af disse egenskaber, kommer det som regel til udtryk.
I en ensfarvet påklædning er farverne ude af billedet, så helhedsindtrykket let opfattes som monotont eller uinteressant. For at råde bod på dette, gælder det om at opveje det visuelle tab på anden vis. I vores påklædning gør vi det ved hjælp af kontraster mellem tøjets materiale. For eksempel skiller skoenes blanke læder sig ud, når de brydes mod buksernes lidt matte farve. Lignende kontraster kan også findes mellem denimjakkens grove tekstur, og den bløde kashmirtrøje. Det giver øjnene noget at fokusere på, hvilket får påklædningen til at fremstå mere interessant og gennemtænkt.
Hvad synes du om denne artikel?