Her i vinter slår vi et slag for en lidt overset beklædningsgenstand, som befinder sig et sted mellem trøjen og vesten, nærmere bestemt slipoveren. I denne uge viser vi, hvordan den kan bruges i et look, som føles både velklædt og afslappet.
Tekst: Martin Johansson
Foto: Evelina Lind
Publiceret
10-12-2020
Slipoveren er både alsidig og elegant, og er i store træk en slags hybrid mellem striktrøjen og jakkesættets vest. Slipoveren bruges ofte under en blazer, og er med til at give et lidt mere elegant udtryk. Uden blazeren føles den straks mere afslappet, nærmest som en cardigan uden ærmer. Det er vigtigt at huske, at ligesom med vesten må man aldrig knappe den nederste knap.
Vores outfit er baseret på kombinationen af skjorte og slipover, hvilket for os er det oplagte valg. Forneden bruger vi et par jeans i en mellemblå stenvasket farve, som fungerer godt sammen med de mørkebrune lædersko. Resultatet er en påklædning, hvor den stribede oxford-skjorte giver et vist Ivy League-udtryk, mens jeansene og de lidt grove sko, understreger den afslappede helhed.
Hvis vi tilføjer en blazer, kan vi straks ændre påklædningens udtryk, og for nu at fortsætte med Ivy League-temaet, vælger vi en mørkebrun tweedjakke i et ternet mønster. Nu føles denne stil mere elegant, og hvis man ønsker endnu et lag finesse, kan man vælge at tilføje et slips.
Hvad synes du om denne artikel?