5 ting at have med dig:
- Opbevar din taske på en mørk plads, fri for fugt og varme. Undgå direkte sollys, da dette både bleger læder og tekstil.
- Fyld gerne tasken med silkepapir når du opbevare den, for at beholde form og undgå folder. Et godt råd er, at lægge den i en stofpose, for at beskytte den mod støv og snavs.
- Tøm, rengør og luft den ved behov, helst hver gang du har anvendt den. Dette mindsker risikoen for mug og dårlig lugt.
- Hvis din taske er blevet våd, tør den af omgående med en absorberende og blød klud. Lad den derefter tørre ordentligt i rumtemperatur. Undgå varme såsom tørreskab, hårtørrer, tørretumbler osv.
- Fyld aldrig din taske til kanten, da dette kan slide på håndtag og skulderrem, og kan gøre skade på din taske. Pak det mest nødvendige, og vælg hellere en større taske end at pakke for tungt.
Lædertasker
Nye lædertasker er som regel forbehandlet, hvilket gør at du ofte kan benytte tasken med det samme. Husk at holde øje med, og passe på, din taske hver gang du har brugt den. Tøm, rengør og luft den ved behov. Fjern snavs med en blød klud. Sidder snavset fast, kan du benytte en let fugtet klud, men undgå at tilføre for meget fugt på læderprodukter.
Sådan vasker du din lædertaske:
Vigtigt at tænke på inden du begynder
Det er ofte svært at forudse resultatet, da alt læder er unikt og på forskellig måde slidt. Er det desuden ældre læder, skal du være yderst forsigtig. Tænk på at læderet kan ændre udseende, eksempelvis få en mørkere farvetone. Det er også en balancegang, at finde ud af hvor meget vand du kan anvende. For meget vand kan ødelægge læderet. Føler du dig usikker, er det bedre at du indleverer tasken hos en læderspecialist, eller i hvert fald spørger om råd, inden du selv vasker lædertasken. Test altid lædervask og læderbalsam på et mindre synligt område, hvis du er usikker på resultatet.
1. Sørg for at dine hænder er rene og frie for fedt og/eller olie.
2. Tør forsigtigt tasken af med en blød og tør klud, for at fjerne snavs og støv.
3. Hvis læderet er gammelt eller har fået pletter, kan du forsøge at rengøre tasken mere grundigt med en egnet lædersæbe. Skum sæben op med lunkent vand på en blød klud eller svamp. Vær sparsomlig med vandet. Anvend aldrig rengøringsprodukter der indeholder alkohol på læderet. Dette kan udtørre og misfarve det.
4. Vær opmærksom på at vaske hele tasken uden at gnubbe for hårdt, eller fokusere på individuelle pletter, der kan skabe en ujævn overflade. Påfør i cirkelbevægelser og tør af med en let fugtig klud, for at undgå at lukke skindets porre.
5. Imens læderet stadig er lidt fugtig, påfører du en neutral læderbalsam der beskytter og genfugter læderet. Sørg for at smøre de dele der er ekstra udsat for slid, såsom den nederste del og håndtag.
6. Efter læderrengøringen lader du tasken tørre ordentligt i rumtemperatur. Undgå varme såsom tørreskab, radiator, føntørre eller lignende. Husk at anvende neutral læderbalsam når tasken stadig er lidt fugtig efter rengøringen.
Læderbalsam til din taske:
Det er vigtigt at smøre dine læderprodukter ind, for at læderet ikke skal tørre ud og sprække, eller miste sin naturlige beskyttelse mod snavs og fugt. Vi vil anbefaler 2-4 gange pr. år, alt efter hvor ofte tasken udsættes for slitage og fugt. Påfør et tyndt lag læderbalsam med hjælp af en blød klud, og gnid det forsigtigt ind over hele tasken. Tør derefter overflødig læderbalsam af, og lad tasken tørre i cirka 24 timer. Sko udsættes for helt anden slitage end tilbehør. Til tasker og lædertilbehør kan du som regel nøjes med en neutral læderbalsam, men der findes også farvede cremer hvis du vil forbedre farven.
Hvis du ønsker tips og råd, omkring hvordan du rengøre og vasker din taske af tekstil, eksempelvis rygsækken, finder du en guide til dette her.