Endnu en juleaften har passeret og uanset hvor meget man elsker at ligge på sofaen og se gamle film, så kan tiden også bruges på noget andet, der er mindst lige så spændende - den forestående skiferie.
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Evelina Lind
Publiceret
04-12-2018
Det er let at falde tilbage til det gamle brugte sæt skitøj, som har holdt i de seneste ti sæsoner, når man skal afsted på skiferie. Det er der som sådan ikke noget galt med, men hvorfor ikke klæde sig en anelse stilfuldt på pisterne, når nu du sikkert også gør det til hverdag. Mange vil nok synes at det er unødvendigt at være velklædt, når man bare skal stå på ski og at det i højere grad handler om funktionalitet. Men hvad nu, hvis der findes en magisk mellemvej? Skarpt design i kombination med funktionalitet gør skioplevelsen, ikke kun bedre og mere behagelig, men også mere stilfuld. Nedenfor giver vi inspiration til tre outfits til en stilfuld weekend på ski - både til pisterne, på after-ski'en og foran den åbne pejs.
På pisterne
Når du kører zig-zag ned ad bakkerne er det vigtigt, at du har tøj som er varmt og som du kan bevæge dig i. Derfor har vi valgt en jakke fra
Arc’teryx, fremstillet i Gore-Tex®, som tåler både vind og vand. Denne kan evt. kombineres med en letvægts dunvest fra Peak Performance og et par skibukser fra de klassiske specialister Bogner. På hænderne sidder et par skihandsker fra svenske Hestra, som er helt uundværligt med kolde temperaturer og masser af vind.
Til after-ski
Skiløb er ganske naturligt en stor del af at være på skiferie, men indimellem kan der også findes action på andre måder, bl.a. i form af lidt afterski. er også roligere dage i bakkerne, dage som betyder action på en anden måde. Når det er tid til after-ski kan du bære en lidt tykkere jakke, da det hurtigt kan blive koldt at sidde stille udendørs, selvom vintersolen varmer. Her bliver vores forslag en dunjakke fra Bogner, kombineret med deres skibukser samt en hue fra
Stenströms. Under jakken har vi valgt en tætsiddende zip-trøje, ligeledes fra Bogner.
Foran pejsen
Efter en lang dag på pisterne er der ikke noget bedre end afslapning foran pejsen, sammen med en varm kop kakao og lyden af den knitrende ild. Her har vi valgt en lys strikket rullekravetrøje fra GANT sammen med et par bløde, marineblå fløjlsbukser fra Polo Ralph Lauren. For at holde fødderne varme, vælger vi et par varmende kraftige strømper fra Red Wings.
Hvad synes du om denne artikel?