For mange stilinteresserede mænd er stil mere end tøj og påklædning - det er en livsstil og interessen for kvalitet, håndværk og finesser er gennemgribende, hvad enten det så handler om tøj eller noget helt andet. Vi har sat os bag rattet i en klassisk Alfa Romeo Giulietta og skrevet et kort indlæg omkring bilen og livsstilen der følger med, når man interesserer sig for stil.
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Evelina Lind
Publiceret
06-11-2018
Som sagt så handler stil om mere end bare tøj. Det er nærmere en måde at leve på eller et mindset at leve efter, og det upåagtet om det handler om urværket i dit ur, stoffet din jakke er lavet af eller hvordan du foretrækker din kaffe. Har man en passion for stil, kvalitet og håndværk, så gennemsyrer det typisk hele ens livsstil. Du har muligvis haft følelsen i før. Den der tilfredsstillende følelse af kvalitet og finesse, der indfinder sig når du ifører dig en velskåret, håndsyet italiensk jakke. Man føler nærmest at man kan mærke, hvordan der er lagt sjæl, passion og tid i jakken. Samme følelse gør sig gældende når man sætter sig ind i en ældre model af en klassisk italiensk sportsbil, hvilket vi har gjort i forbindelse med dagens indlæg.
Bilen
Som i måske nok har fornemmet så er det ikke en helt normal bil, vi har fundet til dagens køretur. Helt præcist er det en Alfa Romeo Giulietta Sprint Speciale fra 1961, som er en af de få biler der er signeret af det italienske designfirma Bertone, der er specialiseret i design og styling af biler. Den første bil i serien blev vist frem for pressen i 1959 på den mytiske racerbaner Monza Race Track og to år senere blev modellen vi sidder i i dag lanceret. Produktionen af bilen stoppede i 1966 og sidenhen er modellen altså gået hen og blevet en drøm for mange bilentusiaster og et vaskeægte samlerobjekt. For stil- og bilinteressede er bilen et sandt mesterværk og æstetikken og finesserne er noget helt unikt, hvilket man lynhurtigt fornemmer når man sætter sig bag rattet.
Tøjet
Det er nærmest en fornærmelse mod bilen og den italienske kultur, hvis ikke man er godt klædt på, når man stiger ind i en bil af denne type. Og hvorfor ikke holde sig til de italienske mærker, nu vi er igang. Derfor har vi dagens anledning valgt at klæde os i en houndstooth-mønstret ukonstrueret jakke fra The Gigi, samt en varmende rullekravetrøje fra strikspecialisterne fra Zanone. Dertil har vi et par bukser fra Incotex og solbriller fra Persol til at fuldende den italienske stil og stemning.
Hvad synes du om denne artikel?