Selv om det kan være svært at tro, skal der nok komme en tid, hvor det hele begynder at blive lidt nemmere igen. Som et lille lys for enden af tunnelen, har vi i redaktionen derfor udvalgt de steder, og rejsemål, vi længes allermest efter, sammen med det tøj, vi ville pakke til turen.
Hvis der er én ting, vi har lært i det forløbne år, er det at forsøge altid at have noget at se frem til. Det kunne være en gang 48-timers ramen, du vil lave i weekenden, den næste løbetur eller de steder, hvor du vil gå på opdagelse, når verden begynder at blive lidt mere normal igen. Her i redaktionen har vi valgt at fokusere på sidstnævnte, og har lavet en liste over de steder og rejsemål, vi tørster mest efter, samt det tøj, vi vil pakke til rejsen.
Martin Johansson - GRÆKENLAND
Før verden ændrede sig, havde min partner og jeg planlagt at tage på ø-hop i Grækenland. Lige siden planerne gik op i røg, har jeg længtes efter solrige sandstrande, krystalklart vand og gyros i råstore mængder. Jeg ser for mig, hvordan solrige dage tilbringes på stranden iført en hørskjorte og korte badebukser, hvorefter man om aftenen skifter til hvide chinos og en tynd striktrøje, før man bevæger sig ud i byen.
Mimmi Ljungblad - Tanzania
Mit drømmerejsemål er uden tvivl Tanzania, som er et land, jeg har besøgt meget og lært at elske. De hektiske markeder og pulsen i
Dar es-Salaam, de kilometerlange og kridhvide strande, der omslutter
Zanzibar, og den utrolige natur og dyrelivet, som kommer til sin ret på den varme savanne, i hjertet af
Serengeti. En rejse, der hver gang fremkalder så mange tanker, ikke mindst når det gælder taknemmelighed og mening. For ikke at tale om alle de varme mennesker og smil, man mødes af. Hvordan ruster man sig så bedst til dette kulturelt rige land med så forskellig natur? Jeg ville sige et par gode sko tilsat praktisk og slidstærk bagage. Når solen bager løs, er det desuden godt at beskytte både hoved, skuldre og øjne.
David Brink - MILAN, ITALIEN
I løbet af det seneste år har jeg indset, hvor meget jeg tog for givet – at være i stand til at rejse frit omkring og bevæge sig rundt i verden. Jeg savner korte rejser, lange rejser, forretningsrejser, bilferier, badeferier, weekendture – alt. Et af de steder, jeg har savnet ekstra meget, er Italien. Det er et land, som jeg både personligt og professionelt har en stærk tilknytning til. Især
Milano, som jeg længes efter at få mulighed for at genopdage sammen med nære venner og bekendte. Man kan håbe, at et år som dette har lært os at være mere bevidste, når vi rejser, ikke mindst af hensyn til miljøet og jordens befolkning. Selvom jeg også drømmer om at rejse jorden rundt, er det min ambition at tage på færre og mere meningsfulde rejser fremover.
Mikael Vallin - Alberta, Canada
Når vi kan komme ud at rejse igen, vil vi en tur til de canadiske
Rocky Mountains, i provinsen
Alberta. Om sommeren vandrer vi langs betagende smukke stier, hvor man kan se mange kilometer væk, over snedækkede toppe og dybe dale med gletsjervand, hvis farve skifter mellem smaragdgrønt og safirblåt. Vi bader i varme kilder i
Banff National Park og drager langsomt via
Icefields Parkway mod
Jasper via
Sunshine Valley og
Lake Louise.
Columbia Icefields og
Athabasca Falls er blot nogle få af flere hundrede ting, man er nødt til at opleve undervejs. Selv om sommeren skal påklædningen kunne håndtere både høj sommervarme og pludselig kulde. Det gælder om at klæde sig i flere lag og altid have sin bjørnespray lige ved hånden.
Sebastian Frank - Tokyo, Japan
Japan, og især
Tokyo, er et rejsemål, jeg længe har drømt om at besøge. Det var planen at gøre alvor af det i forbindelse med min kommende fødselsdag, men ligesom det var tilfældet for alle andre, måtte rejsen udskydes for en stund. Når min kone og jeg først er kommet frem, og vi er kommet os over det værste jetlag, er planen at besøge restauranter som
Den og
Narisawa og drikke drinks i baren på
Park Hyatt. En drøm (som desværre er svær at opfylde på grund af restaurantens enorme popularitet blandt berømtheder) er at få et bord hos
Sukiyabashi Jiro, så vi kan opleve verdens bedste sushi. Indtil det bliver muligt at begynde at rejse igen, må jeg dog nøjes med at lytte til Kyu Sakamotos
Sukiyaki og se
Lost in Translation for 117. gang.
Hvad synes du om denne artikel?