En fieldjacket er et tilbagevendende syn i forårs- og efterårsmånederne. I denne uge viser vi Aspesis fortolkning af den klassiske M65-model.
Endnu en gang fremhæver vi tøj, som har sin oprindelse i det militære. M65-modellen blev introduceret af det amerikanske militær i 1965, og blev hovedsageligt brugt under krigen i Vietnam. Da veteranerne vendte hjem til USA, medbragte de deres
M65-jakker, som med tiden blev et symbol inden for fredsbevægelsen. Gennembruddet i populærkulturen kom, da jakken blev brugt af blandt andet Al Pacino og Robert De Niro i film som
Serpico og
Taxi Driver. Denne lidt mindre og moderne version af
M65-jakken, kaldet
Minifield fra Aspesi, er tro mod den originale jakke med et snit, som vi er vant til nu om dage. Med fire forlommer, skulderklapper, skjult hætte i kraven og løbegang i taljen er jakkens design en fusion mellem formen fra 1965 og moderne funktion.
(Bilder)
Med udgangspunkt i Aspesis opdaterede model, sammensætter vi derefter resten af påklædningen. Jakkens grønne farve passer rigtig godt sammen med både hvidt og mørkeblåt, og under den bruger vi derfor en mørkeblå striktrøje, og forneden et par hvide chinos. Striktrøjens robuste udseende matcher det militære islæt på denne fieldjacket, mens de hvide bukser giver tøjet en vis forårsstemning. På fødderne finder vi endnu en gang inspiration fra det militære med et par chukka boots i mørkebrunt ruskind. Til sidst tilsætter vi en nylonrygsæk fra
Filson og et par klassiske solbriller i Wayfarer-model fra
Ray-Ban.
Hvad synes du om denne artikel?