Tekst: Joakim Rönnqvist
Foto: Alamy & Care of carl
Vi havde alle vores favoritter: Michael Schumacher, Damon Hill eller David Coulthard. For mig var valget en selvfølge – Ayrton Senna, altid med et TAG Heuer på håndleddet. Han var ikke bare bedst på banen, han havde også en ”aura” som ingen anden kunne matche.
Når de største stjerner i verden bar ure fra TAG Heuer, havde de så nået deres peak? Det er svært at sige. Men en ting er sikkert, det smarteste man kunne bære på håndleddet i starten af 90'erne, var uden tvivl et ur fra TAG Heuer.
TAG Heuers rejse startede i 1860 i den lille schweiziske by St-Ursanne, hvor den dengang 20-årige Edouard Heuer grundlagde sit første urmageri. I 1887 revolutionerede han urindustrien med et patent på kronografmekanismen, en innovation der stadig er central i mange af TAG Heuers mest velkendte modeller.
I 1950'erne og 60'erne etablerede Heuer sit rygte som favorit blandt motorsportentusiaster. Varemærket blev officiel tidstager for store løbsarrangementer, og lancerede de idag klassiske modeller, Carrera og Monaco.
Monaco, der blev udgivet i 1969, blev hurtigt en favorit blandt racerkører, takket være det firkantede design og banebrydende automatiske kronografmekanisme. Uret opnåede legendarisk status da skuespilleren Steve McQueen bar det i filmen Le Mans fra 1971. Siden da har Monaco været et symbol på både motorsport og McQueens afslappede og kølige stil.
Mellem 1992 og 2003, var TAG Heuer officiel tidtager og hovedsponser for Formel 1, med den idag legendariske Ayrton Senna som ambassadør.
I løbet af sine første 125 år, hed varemærket Heuer, opkaldt efter grundlæggeren Edouard Heuer. Men i 1985 tog historien en ny vending, da TAG Group, et holdingselskab med stærke rødder i motorsporten, købte virksomheden. Dette medførte at man byttede navn til TAG Heuer, som vi kender det idag.
For nogle var dette et naturligt skridt, som yderligere knyttede varemærket til racingverdenen. Andre tog det som et svigt mod arven og traditionen. Trods det at navnebyttet stadig vækker følelser, er TAG Heuer siden da vokset og har ekspanderet til nye markeder, og er i dag en af verdens største urproducenter.
I 1999 blev TAG Heuer købt af den franske luksusvaregruppe LVMH (Moët Hennessy Louis Vuitton) Trods de nye ejere, har varemærket valgt at beholde "TAG" i sit navn.
Carrera: Carrera blev lanceret i 1963, og blev hurtigt en favorit indenfor motorsportverdenen. Udformet med fokus på at være tydelig og enkel at aflæse, også i de mest krævende situationer. Carreras enkle design har gjort det til et elsket ur, både for racerkører og urelskere i hele verden.
Monaco: Monaco blev kendt som den første firkantede, vandtætte og automatiske kronograf. Den fik global opmærksomhed da Steve McQueen bar den i filmen Le Mans. Med sit unikke design er Monaco et must have, til den der vil have et ur der virkelig stikker ud.
Autavia: En af Heuers mest væsentlig modeller. Oprindeligt lanceret i 1933, som et ur til både fly og biler. Ca 30 år senere blev det produceret som et rendyrket armbåndsur, og blev med det samme en succes. Navnet "Autavia" er en kombination af "AUTomotive" og "AVIAtion," hvilket afspejler den interessante historie.
Selv om varemærket måske ikke når den samme storhed som i 50'erne og 60'erne, så fortsætter de med at lede gennem at udvikle avancerede ure, der hylder deres rige motorsportsarv.
Med LVMH-gruppens ressourcer i ryggen, er det fuldt ud muligt, at TAG Heuer indenfor få år tager store skridt fremad i branchen. Hvem ved – måske når de samme højder igen som i 90'erne, med verdens største racerbaner som arena. Jeg følger deres fortsatte rejse med spænding!
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.