For at hjælpe dig med dit køb og dine overvejelser fremhæver vi herunder nogle ting som kan være særligt nyttige at overveje. Har du yderligere spørgsmål eller andre overvejelser vedrørende vores udvalg er du velkommen til at maile eller ringe til vores ur
specialister.
Anvendelsesområde
For mange mennesker er uret mere end bare en simpel måde at holde styr på tiden. Det kan være et værktøj, et symbol eller ligefrem en hobby. For de fleste er et ur en investering og en ledsager som kommer til at følge dig hver dag i mange år fremover. Derfor kan det godt betale sig at tænke over hvordan din hverdag ser ud og hvilke krav du stiller til dit ur. Sidder du for eksempel på et kontor hele dagen ser behovet anderledes ud end hvis du arbejder i politiet eller som pilot. Både hvad angår hvilke komplikationer (ekstrafunktioner på ursprog) som der skal være og krav til urets holdbarhed.
Ofte plejer man at dele ure op i sports-ure og dress-ure. Ikke at der findes nogen rigtig standard for det, og det som for nogen opfattes som et sports-ur, kan være et dress-ur for andre.
Sports-ur – betegnelsen for ure som er fremstillet til mere aktiv anvendelse. Ofte vandtætte, vældigt holdbare og udstyret med visse komplikationer. Blandt sports-urene taler man om
dykkerure, betegnelsen for ure som er fremstillede til at kunne være under vand og som kan tåle højt tryk. De har typisk en vandtæthed på 20 ATM (200m) eller mere og genkendes ofte på den karakteristiske krans (bezel) som kan drejes uret rundt. Sports-ure kaldes også ofte
”toolwatches”, da de tit bliver fremstillet med et klart formål for en bestemt målgruppe, nærmest som et ”værktøj”.
Dress-ur – kaldenavnet for ”finere” ure som muligvis ikke har lige så mange komplikationer eller ikke er lavede for at skulle bruges i så barske sammenhænge. De er ofte lidt mere følsomme og sjældent vandtætte.
Forskellige ure til forskellige lejligheder, som sagt, og mangler du inspiration til hvordan de forskellige modeller kan bruges kan du læse mere
her eller maile spørgsmål til os. Står der angivet at uret har en
vandtæthed på 10 atm (100m) eller mere, så fungerer det til de fleste aktiviteter. Der kan det i stedet være valget af rem som kan sætte grænser.
Komplikationer
Funktioner udover at vise tiden kaldes i ur verdenen komplikationer. Der findes et hav af forskellige komplikationer som et ur kan have, og det er også antallet af disse, eller kompleksiteten af komplikationerne, som til dels er med til at bestemme prisen på uret og prisen på den service du får lavet efterfølgende. Herunder følger nogle af de mest gængse komplikationer at være på udkig efter.
1. Kronograf – betegnelsen for ure udstyrede med en komplikation til separat at kunne måle tid med stop og startfunktion. Genkendes på de to ekstra knapper placeret på hver side af kronen og de ekstra urskiver for sekunder, minutter og timer.
2. Datovisning – den mest almindelige komplikation på et ur foruden sekundvisere og indebærer at dagens dato vises i et separat vindue på urskiven.
3. Worldtimer / GMT – betyder at uret har en ekstra viser som kan stilles særskilt og ved hjælp af sifrene på kransen kan vise tiden i en anden del af verden. En komplikation som passer dem som rejser meget og som på en let og overskuelig måde ønsker at holde styr på tiden i flere verdensdele samtidigt.
Urværk
Urværket er selve hjertet i et ur, den indre mekanisme som driver alle komplikationer. Der findes to typer urværk – mekanisk og quartz (batteri). Et mekanisk urværk drives af en fjeder som trækkes op, enten manuelt ved at skrue på urets krone eller automatisk ved hjælp af en indbygget rotor som roterer når man bevæger håndledet og på den måde spænder fjederen. Stillesiddende så drives uret i kraft af den energi som er lagret i den spændte fjeder, en så kaldt gangreserve, som normalt rækker i 1-3 døgn. Et quartz-værk drives af et batteri som bliver skiftet ud når det ikke kan længere, hvorimod det mekaniske urværk skal serviceres med jævne mellemrum for at holde urværket friskt og i god stand. Læs mere om service
her.
Generelt plejer ure af højere kvalitet at være byggede på et mekanisk urværk hvilket også er tilfældet for de fleste ure i vores sortiment. Undtagelsen er
UTC Skydiver som behøver et batteri for at kunne drive den digitale urskive og imødekomme visse andre krav.
Urets øvrige dele
1. Urkassen - den ydre del af uret, selve huset, som alle dele er monteret inde i. Oftest fremstillet i en type af metal med stål som det mest hyppige på grund af sin holdbarhed. Størrelsen på urkassen angiver størrelsen på uret og omtales i mm. De dele af urkassen som remmen er fastgjort til kaldes ”horn”.
2. Urkassens bagside - Beskytter urværkets på bagsiden af uret og åbnes for at få adgang til urværket ved service eller batteriskifte. Findes både i stål og glas. Er det lavet af glas, er den åbenlyse fordel at man har mulighed for at betragte urværket.
3. Kronen - For det meste placeret på højre side af urkassen og anvendes først og fremmest til at indstille tid og dato, men også til at trække fjederen op efter behov.
4. Urskive - Enkelt forklaret – der hvor tiden vises. Findes i et utal forskellige udførelser, af forskellige størrelser, materialer og farve på selve skiven, samt detaljer i form af indeks, sifrer og selvlysende visere. I visse tilfælde findes der bare en urskive per model, men mange firmaer tilbyder flere valg af både farve og materiale.
5. Urkrans (bezel) - Den ring som sidder monteret på urkassen rundt om glasset. Den kan drejes på dykkerur og visse modeller med GMT-funktion. Som beskrevet tidligere er det størrelsen på urkassen som fastsætter størrelsen på uret, men det er vigtigt at være opmærksom på at tykkelsen på kransen kan have stor betydeles for hvor stort uret opfattes. En bred krans på et 44mm ur vil gøre urskiven mindre og uret kan derfor opfattes mindre, trods sin store størrelse, mens et mindre dress-ur på 40mm kan opleves som stor hvis kransen er tynd og urskiven dermed får lov at fylde mere.
6. Urrem - Remmen på et ur består oftest af et armbånd i læder af en art, en lænke i rustfrit stål eller er udformet i nogen form for gummi. Remmen spiller en stor rolle i hvordan uret opfattes visuelt og til hvilke aktiviteter det bør anvendes. En læderrem er meget elegant og klassisk men tåler ikke vand, hvorimod en lænke sagtens kan anvendes i vandet, men samtidigt også giver uret et mere robust og sportsligt udtryk. Det er ikke noget negativt, bare vigtigt at huske på hvad som passer bedre eller værre afhængigt af lejlighed og beklædning.