At steame er lettere end hvad mange tror, og du sparer desuden en masse tid. Nedenfor følger en guide til hvordan du steamer dit tøj til perfektion.
Tekst: Mimmi Ljungblad
Foto: Ted Olsson
Publiceret
08-04-2021
At stryge kan både kræve tid og være kompliceret, specielt da nogle materialer er følsomme, og redskaberne er akavede og tunge. En steamer er let at anvende, og er et praktisk redskab der kan komplettere, måske endda erstatte, dit strygejern. Udover at glatte ud, frisker den også tøjet op. En steamer kan du anvende på alle typer af tekstiler, også følsomme syntetiske materialer og silke, samt både jeans og trøjer (dog ikke læder og ruskind).
Hvad er en steamer?
”Steam” er det engelske ord for at dampe. I en steamer trykkes vanddamp, med en temperatur på næsten 100 grader, gennem et dampmundstykke. Når dampen tvinges gennem stoffet i høj hastighed, svulmer fibrene op, blødgør og genvinder deres oprindelige form. Tøjet bliver således blødt, fleksibelt og glat. Dampen er også skånsom mod tøjet, og får farver og tekstur til at fremstå yderligere. Som nævnt kan en damper bruges på alle typer tekstiler, og genopfrisker samtidig med, at lugt, snavs, støv og bakterier fjernes til en vis grad. Med andre ord sparer du også vask, og passer dermed ekstra godt på tøjet.
Hvis du alligevel foretrækker det traditionelle strygejern, har vi en guide til hvordan du bedst stryger en skjorte. Du finder den lige
her.Sådan steamer du tøj:
Trin 1. Fyld på og start steameren
Fyld vandtanken og forbind steameren. Brug almindeligt vand fra hanen, så længe vandkvaliteten ikke er for hård og fyldt med kalk. Hvis dette er tilfældet, anbefaler vi steamvand, fremstillet til netop dette.
Trin 2. Forbered tøjet
Hæng tøjet på en bøjle, og luk eventuelle knapper og lynlåse.
Trin 3. Steam
Vent på indikation på at steameren er klar, og hold startknappen inde, og se hvordan dampen presses ud af mundstykket. Tag fat i tøjets nederste kant og stræk forsigtigt stoffet. Tryk dysen mod indersiden af tøjet, direkte mod stoffet. Fortsæt med at strække tøjet under dampning ved at holde stoffet. Husk at beskytte dine hænder mod den varme damp. Gem detaljer som kraver og manchetter til sidst, ligesom når du stryger.
Trin 4. Lad hvile inden du bruger
Lad tøjet hænge på bøjlen og tørre/køle i et par minutter, inden du bruger det.
.
Hvad synes du om denne artikel?