Alt, du har brug for at vide om skos overlæder

For nylig skrev vi om de to sålematerialer læder og gummi og deres forskellige fordele og ulemper. I dag vi bevæger os lidt opad og gennemgår de forskellige typer overlæder til sko. Den absolut mest almindelige form for læder på sko af bedre kvalitet er glatpresset kalvelæder. Kalveskind er blødt, formbart og holdbart – udmærkede egenskaber for en skos overdel. Alle slags skind fra kvæg, der anvendes til fremstilling af sko og tøj, er restprodukter fra fødevareproduktion. Før i tiden kaldte man kun skind fra helt unge dyr, ofte kun en-to måneder gamle, for kalvelæder. I dag er grænsen blevet rykket relativt meget, så det, der går under betegnelsen kalveskind, kommer fra lidt ældre dyr og kan være relativt stort, op til 30-35 kvadratfod. Koskind bruges også tit til fodtøj. Det behandles på samme måde som kalveskind, men er lidt tyndere og ikke lige så fint i overfladen.

Hovedparten af det kalve- og koskind, der bruges til sko, er kromgarvet. Hvis det sker på europæiske garverier, er miljøkravene meget strenge med helt lukkede systemer og god beskyttelse af personalet. Kromgarvning er en effektiv metode til at gøre skindet smidigt og holdbart. Et interessant faktum er, at når sko i kromgarvet læder kasseres, bør de sorteres som miljøfarligt affald, fordi trivalent krom, som bruges til garvning, omdannes til ret miljøfarligt hexavalent krom ved forbrænding. Læder til foring (som normalt er koskind) er næsten altid vegetabilsk garvet, og der findes også en del vegetabilsk garvet kalveoverlæder.

Begreber, man kan støde på, når det gælder overlæder, er full grain og corrected grain. Full grain-læder er, når skindets rigtige øverste lag bruges. Det kræver, at der er tale om god kvalitet, hvis skoene skal være pæne, og det betyder, at denne type skind generelt er dyrere. Man kan nemmest genkende full grain ved at nærstudere det og hæfte sig ved læderets små porer.


Corrected grain-læder refererer normalt til skind, der er blevet poleret på oversiden og belagt med en tynd film i plastbaseret materiale. Det er populært i blandt andet England, hvor det giver sko, der er nemme at holde, men den forventede levetid er kortere end for full grain-læder. Corrected grain kan kendes ved, at overfladen er helt glat og jævn og ofte relativt blank. Laksko er den tydeligste variant af corrected grain.


Hidtil har vi primært snakket om glat læder. Ud over det findes der for eksempel præget skind, ofte kaldet grain-læder (som dog ikke må forveksles med begreberne ovenfor). Ved glat læder presses skindet gennem store valser, så ujævnheder forsvinder. På grain-læder gør man det modsatte. Her præger man i stedet et nyt mønster, som kan kaldes for eksempel country grain, scotch grain, hatch grain eller lignende, afhængigt af mønsteret. Fordelene ved grain-læder er, at det er lidt mere holdbart og robust.


Ruskind er i dag mest betegnelsen for såkaldt spaltet ruskind, hvor man spalter kalveskindet i flere lag og sliber indersiden. Ruskind, hvor hele skindet bruges, kaldes på engelsk reversed calf og bruges til dyrere sko. Nubuck henviser i stedet til skind, hvor oversiden er slebet, hvilket giver en lidt tættere og mindre behåret overflade end ruskind. Både ruskind og nubuck er generelt mere holdbare materialer, end mange mennesker tror. Det kan være nødvendigt at rengøre disse materialer lidt oftere, men ellers tåler de sagtens regn og rusk.


Selv om det er langt mest almindeligt at bruge læder fra kvæg, bruges der naturligvis også andre materialer til sko. Et af de mest berømte er formentlig cordovan, som kommer fra heste. Cordovan adskiller sig meget fra almindeligt læder, fordi man her fjerner hele den øverste grain-del – det vil sige det, som er det fine ved for eksempel kalvelæder – ned til en muskelmembran, kaldet shell, som ligger mellem hestens yder- og inderskind på rumpen. Det garves derefter på en speciel måde, så læderet får sin glinsende karakter og bevægelige fold. Det er også derfor, man kan børste mærker og andet af cordovan, og materialet er meget holdbart i lang tid, fordi muskelmembranen er læderets overflade.

Der laves også andre former for læder af andre dele af hesteskind, som i de fleste tilfælde minder mere om kalvelæder med grain-delen forblivende på. Dette er også holdbart og relativt fleksibelt materiale.

Andre slags dyreskind, der anvendes til sko, er for eksempel blødt svinelæder, slidbestandig kænguru, karakteristisk krokodille- og alligatorlæder, slange- og øgleskind, strudselæder med de store forhøjninger og så videre.

Det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at læder er et levende materiale. Det er det, der giver det så mange fine egenskaber, men det betyder også, at det kræver pleje. Læs mere om, hvordan du passer på dine sko af kalvelæder og ruskind, i vores store vedligeholdelsesguide for sko.